Ordet er dit-indlægget er skrevet af Head of Research Dragana Marina, CBRE Denmark

Disclosureforordningen eller Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) er en del af den europæiske handlingsplan for bæredygtige investeringer. Den øger gennemsigtigheden af ESG-relaterede investeringer ved at opstille oplysningskrav for finansielle markedsdeltagere i Den Europæiske Union. Efter juni 2021 skal store virksomheder med mere end 500 medarbejdere efterleve oplysningskravet om væsentlige skadevirkninger på omverdenen (Principal Adverse Impact (PAI)) og offentliggøre en PAI-erklæring.

De vigtigste overvejelser

Mange kilder hævder, at EU-reglerne har startet en grøn bølge, idet investeringsselskaber er hurtige til at mærke deres produkter som bæredygtige for at sikre en del af det voksende marked for bæredygtige investeringer. Faren ligger i, at fonde overbetoner fordelene ved en virksomhed eller et aktiv for at tiltrække miljøbevidste investorer, da der er gode kommercielle muligheder på grund af efterspørgslen efter fonde med et bæredygtigt mærke.

Selv-evalueringen er ikke imod loven. Kapitalforvaltere bestemmer selv, hvilket mærke der skal anvendes, og EU følger ikke op på, om det er berettiget. Fra januar 2023 er fonde dog forpligtet til at beskrive, hvordan de lever op til bæredygtighedskriterierne baseret på EU’s reguleringsmæssige tekniske standard (Regulatory Technical Standards (RTS). Her skal kapitalforvaltere rapportere om 18 væsentlige skadevirkninger på omverdenen (Principal Adverse Impact Statements (PAIS)). Manglen på data kan dog udgøre en væsentlig udfordring. To af de 18 PAIS er specifikke for fast ejendom:

1: Eksponeringen for fossile brændstoffer gennem ejendomsaktiver målt som andelen af investeringer i fast ejendom, der er involveret i udvinding, opbevaring, transport eller fremstilling af fossile brændstoffer

2: Eksponeringen for energiineffektive ejendomsaktiver

Måling af SFDR-skadevirkninger på omverdenen: Ejendomsaktiver

Klassifikation

SFDR-reglerne påvirker alle produkter, der håndteres inden for EU. Der er tre adskilte kategorier: Artikel 6, Artikel 8 og Artikel 9.

Data fra Morningstar, offentliggjort i november 2021, viser, at Artikel 8- og 9-fonde tegner sig for henholdsvis 33,0% og 3,9% af de opgjorte fondsaktiver og beløber sig til 3,3 billioner euro i alt. Halvvejs inde i 2022 kan Artikel 8- og 9-fonde nå halvdelen af de totale aktiver inden for SFDR-området. En af de største udfordringer er kapitalforvalternes mangfoldige tilgange, der afhænger af deres fortolkning af forordningen. Analysen fra Morningstar indikerer, at hvor nogle kapitalforvaltere har taget en lidt for forsigtig tilgang, så har andre nok været lidt for gavmilde. Desuden konkluderer analysen, at der fortsat afventes afklaring af implementeringsdetaljerne af både offentliggørelse (SFDR) og taksonomibestemmelser.

Konklusion

Afhængigheden af en frivillig mærkningsordning står i modsætning til behovet for at opskalere hele investeringsindustrien. SFDR-debatten har vist behovet for standardisering og regulering af markedet, og det baner vejen for at gøre en ende på greenwashing. Alligevel er mange udfordringer stadig uløste, såsom kvaliteten, tilgængeligheden og sammenligneligheden af ESG-data; anvendeligheden for pensionskasser; brugen af ESG-tærskelværdier til at retfærdiggøre bæredygtighedsmærker m.m.

Med dette i tankerne skal ejendomsejere og -forvaltere sikre, at der er et robust datastyringssystem, så man kan få overblik over datahuller i virksomheder og investeringer, samt hvilke kilder der skal afdækkes. Desuden skal man have en oversigt over produkter defineret som Artikel 8 og 9 af SFDR, sikre tilpasning til RTS og slutteligt strukturere rapporteringsstandarder og -cyklusser for at tilpasse sig EU-taksonomien.

Link til rapporten her

Læs alle Ordet er dit-indlæg på estatemedia.dk her