Shellhuset på Kampmannsgade 2 i København K. Foto: ATP Ejendomme

ATP finder stor lejer – Shellhuset bliver Danmarks største kontorhotel

Fremtiden for den ikoniske ejendom Shellhuset i København er nu på plads. ATP Ejendomme har netop indgået aftale med danske Ordnung Office Hotel, og 1. november åbner Danmarks største kontorhotel i ejendommen.

Forinden gennemgår Shellhuset en større renovering, der bringer ejendommen i omgangshøjde med nutidens og fremtidens krav til bæredygtighed og kontorlejemål. 8.903 kvm skal derfor klargøres til hundredevis af møblerede arbejdspladser, mødecenter med tagterrasse, reception med concierge-service og kantine.

Efter først 50 år som domicil for Dansk Shell og siden – og senest – 20 år som domicil for Poul Schmith/Kammeradvokaten gøres Shellhuset nu til klar til Ordnung Office Hotel som lejer. Shellhuset bliver kædens 13. – og Danmarks hidtil største – kontorhotel.

Investeringsdirektør i ATP Ejendomme, André Scharf, hilser aftalen velkommen:

– Vi tænker langsigtet og selektivt i forhold til vores ejendomme, og samtidig ser vi et marked, der i stigende grad efterspørger fleksibilitet og services. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at udbrede vores i forvejen gode samarbejde med Ordnung til Shellhuset, da de bidrager med den helt rigtige løsning, der fuldt ud matcher efterspørgslen i markedet samt kvaliteten og beliggenheden af ejendommen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Investeringsdirektør André Scharf, ATP Ejendomme. Foto: ATP Ejendomme

’New normal’ inden for kontorhoteller
Åbningen forventes ifølge adm. direktør i Ordnung, Hauke Haas, at blive ’new normal’ for kontorhoteller i Danmark:

– Hvis man skal følge med trenden og den stigende efterspørgsel, vi får fra virksomheder med 100-200 medarbejdere, som foretrækker et serviceret koncept fremfor administrationen ved en konventionel domicilejendom, så kræver det en ejendom af en vis størrelse.

– For os er Shellhuset en strategisk veldisponeret beslutning. På det danske marked er det første – men bestemt ikke sidste – gang, at en ejendom af denne størrelse bliver konverteret til kontorhotel. Skal vi fortsat kunne levere service på et højt niveau til et bredt lejermix, som også omfatter store internationale virksomheder med mange medarbejdere, så stiller det først og fremmest store krav til rammerne, og de kommer i den grad til at være i ’ordnung’ i Shellhuset, det tør jeg godt at love, siger Hauke Haas i en meddelelse.

Shellhuset bliver ATP Ejendommes anden ejendom med Ordnung som kunde, eftersom kæden også driver kontorhotel fra ejendommen Bredgade 6 i København K. Shellhuset bliver – som nævnt – Ordnungs 13. kontorhotel i alt.

Ordnung Office Hotel med adresse i Hellerup blev stiftet i 2010 af Anne Morris Bay. Conny Elisabeth Andersen er i dag hovedejer af selskabet med en ejerandel på 85,5 procent.

Læs også Ordnung overtager finsk konkurrent i Danmark

Læs også Ordnung åbner sit største kontorhotel på 5.000 kvm midt i København





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder