05. december 2021 15:56
Så meget solgte Kirk Kapital og NRE boligejendom for i eksklusivt Vejle-kvarter
Estate Media, ejendomsbranchens førende konference- og nyhedsmedie, bringer næsten dagligt en liste med ejendomshandler og handler med grunde på over 10 millioner kr. Vi får data fra den danske ejendomsdataplatform Resights.
Vi gør det for at øge transparensen i markedet, og derfor er det afgørende, at listerne er tilgængelige for alle Estate Medias læsere. Handelsoverblikket, som redaktionen har målrettet til det professionelle investeringsmarked, er et supplement til vores dækning.
Det skal bemærkes, at Resights fanger alle nye, tinglyste handler, hvorfor en handel ikke nødvendigvis er dugfrisk. Den kan være indgået for flere dage, uger eller måneder siden. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder vores kriterier, hvorfor vi i sagens natur ingen liste bringer.
Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler
Største handel: 86 millioner kr.
Den største handel på weekendens liste over tinglyste ejendomshandler den 4.-5. december er handlen fra 1. december, hvor konsortiet Havneøen E+G, hvis ejerkreds består af Kirk Property og NRE Real Estate Denmark, meddelte salg af deres 7 etagers boligejendom på Havneøen i Vejle til ’en lokal investor’ uden at ville komme nærmere ind på hverken investorens navn eller transaktionssum.
Weekendens tinglysning af det knap 2.800 kvm store boligtårn med 30 lejligheder på Havneøen 7, som stod færdigopført i april 2020, viser, at køberen er J.H. Invest 2000, som ultimativt er helejet af Henning Nedergaard Jensen via Vejle-baserede Hejco Gruppen, som har over 400 lejemål i Vejle, Esbjerg og Odense. Handlen beløber sig til 86 millioner kr., hvilket giver en gennemsnitlig kvmpris på omkring 30.700 kr.
Boligudlejningsejendommen på havnefronten ud til Vejle Fjord er en del af opførelsen af 2. etape i områdets samlede udvikling til et eksklusivt kvarter tæt på Vejle midtby. Lejlighederne, som er fuldt udlejede, er på mellem 71 og 177 kvm.
Overdragelsesdatoen af Havneøen 7 var den 1. december.
Kirk og NRE
Havneøen består indtil videre af seks boligtårne i forskellige højder alle opført af NRE Denmark som totalentreprenør, der ligesom NRE Real Estate Denmark er en del af den familiedrevne udviklings- og entreprenørkoncern NRE Group.
Kirk Property er 100 procent ejet af Kirk Kapital, som er familien Kirk Johansens holding- og investeringsselskab. Kirk Johansen-familien blev købt ud af Lego i 2007 og har siden tjent massivt på at investere i en lang række forskelligartede aktiver og selskaber via Kirk Kapital.
Læs mere i Kirk Kapital og NRE får solgt boligejendom i eksklusivt kvarter
Læs i øvrigt dugfriskt talentportræt af NRE Groups adm. direktør og partner, Jacob Eiskjær Olesen, i ’Jacob Eiskjær Olesen: Jeg er ydmyg over for folk, der viser mig tillid’
Læs alle nyheder om transaktioner her
Weekendens handelsoverblik
Havneøen 7, 7100 Vejle (86.000.000 DKK) | ||||
|
Høgelshøj 80, 6200 Aabenraa (60.500.000 DKK) | ||||
|
Husby Alle 6, 2630 Taastrup (14.300.000 DKK) | ||||
|
Islandsgade 2, 5000 Odense C (17.000.000 DKK) | ||||
|
Se alle transaktionslister fra Resights her