Overalt i Danmark kom der i denne uge nye navne på posterne, der afgør, hvordan landets byer skal udvikle sig. Og det har måske aldrig været vigtigere. Der er en lang række af spørgsmål, som er afgørende for Danmark i de kommende år og som kommer til at præge vores byudvikling i mange år frem.

Der er helt klart lokale og personrelaterede forskelle i de enkelte kommuner, men malet med den brede pensel, så gik to partier markant frem ved dette valg. Partier, som ikke nødvendigvis er godt nyt for ejendomsbranchen. Men hvem er egentlig det? Det tror jeg de allerfleste profiler i ejendomsbranchen har svært ved at svare på, og billedet er kun blevet mere broget.

På Ejendomsdagene i år sagde Ejendomdanmarks direktør Jannick Nytoft, at hans medlemmer alle var blå. For det første er det ikke rigtigt. Det er nok rigtigt, at der er mange blå, men personligt kender jeg en del i ejendomsbranchen, der stemte socialdemokratisk dengang duoen Corydon/Thorning-Schmidt tegnede partiet. For det andet, så er det at stemme blåt ikke længere en garanti for en dynamisk byudvikling.

Som en projektudvikler sagde meget præcist for nylig “det er sværest at være projektudvikler i kommuner, der er præget af Konservative eller Enhedslisten”. Ingen af dem er særlig glade for nybyggeri og udvikling.

Det er rigtig aflæst. Omend de ideologiske årsager er helt forskellige, så ser man det i København, hvor Enhedslisten er gået imod byggeri på Amager Fælled, og man ser det i Odense, hvor der nu er risiko for, at flertallet bag mere letbane er væk.

Når det gælder de konservative, så har det primært været på trods og ikke med opbakning fra den nu styrkede Sofia Osmani, at for eksempel Lyngby i dag ikke længere er en stagnerende soveby på S-togsnettet, men har fået nyt liv og lige om lidt også får en letbane i form af Cityringen.

Spørgsmålet er så bare om byudvikling har “lov” til at være noget, man kan være for eller imod. Mens konservatives holdning ofte stammer fra en forudsætning om at bevare det eksisterende uden at lave for meget om, er Enhedslisten primært båret af en miljødagsorden og i nogle tilfælde en dagsorden om, at det der skal bygges skal være billigt.

Men hvad der end ligger til grund, så bliver alle partier nødt til at blive holdt oppe på at have en ansvarlig udviklingspolitik. Ikke at gøre noget er ikke en løsning. Vi bliver flere mennesker i Danmark, og vi bliver flere singler, og derfor vokser behovet for boliger. At skubbe det til side og mene, at det blot ikke skal være “i min baghave” er egoistisk.

For det første arbejder det imod de blandede byer, hvis der kun kan udvikles nogle steder og ikke andre, og for det andet er det for mig helt ubegribeligt, hvordan man i ramme alvor både kan tale for billigere boliger og samtidig langt hen ad vejen taler imod at benytte sig af en af vores samfundsmodels grundinstrumenter; nemlig at øge udbuddet for at ramme en bedre prissætning.

En tilbageholdende strategi er ikke en holdbar strategi, når det kommer til boligpolitik, og der bør være nogen, der forklarer de modstræbende kommuner, at et øget udbud skaber et mere konkurrencepræget marked.

Når det er sagt, så skal byudvikling selvfølgelig gøres omhyggeligt og ansvarligt med krav til udviklere og bygherrer. Men det er en helt anden historie.

Læs alle udgaver af Redaktørens blog her