Glenn Elmbæk er Market Director for Arkitemas nye markedsområde Commercial & Infrastructure. Foto: Arkitema

Arkitema udvider med nyt forretningsben og finder direktør

Arkitema vil imødekomme en stigende efterspørgsel på grønne løsninger i erhvervslivet. Derfor udvider Danmarks største arkitektselskab og opretter et nyt markedsområde kaldet Commercial & Infrastructure og vil ud over erhvervsbyggerier og infrastrukturprojekter fokusere på industri-, energi- og vandprojekter.

I front for området kommer partner Glenn Elmbæk, der får titlen Market Director. Samtidig udpeges Thomas Grave-Larsen som ny partner.

Arkitema forklarer etableringen af Commercial & Infrastructure-satsningen med, at der er tale om et marked, ’hvor der kommer til at ske en enorm udvikling i de næste mange år’.

– Vi oplever, at vores gode erhvervskunder efterspørger mange løsninger og også inden for industribyggeri, hvor vi hidtil har haft mindre fokus. Og i takt med, at vores samarbejde med vores ejere i Cowi er blevet større og større ser vi nu, at dette område har et langt større potentiale, som skal have mere fokus. Vi er helt sikre på, at denne satsning vil være med til at sikre mange flere interessante opgaver til Arkitema i fremtiden, siger Market Director Glenn Elmbæk.

Glenn Elmbæk har været i Arkitema i 20 år og har de seneste 15 år været ansvarlig for flere af de mest markante erhvervsbyggerier fra tegnestuen. Derfor har det også været naturligt, at det netop var ham, der skulle lede det nye område, lyder det fra Senior Market Director Jørgen Bach, Arkitema.

Ny partner med fokus på infrastruktur
I forbindelse med den nye struktur i Arkitema har arkitektselskabet også udpeget Thomas Grave-Larsen til partner. Han er i forvejen forretningsområdechef for Infrastructure i Arkitema, hvilket han fortsat vil være i den kommende struktur, hvor han kommer til at referere til Glenn Elmbæk. Thomas Grave-Larsen har gennem de seneste år udviklet infrastrukturområdet fra at være nogle få, større projekter til at være et område med store, markante opgaver – og et stigende antal medarbejdere.

Arkitema grundlagt i Aarhus i 1969 har været ejet af Cowi siden 2019. Arkitektvirksomheden har over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Thomas Kveiborg er adm. direktør i Arkitema, som i 2020 fik vendt udviklingen efter nedturen i 2019.

Læs mere i Arkitema vender underskud til overskud på 23 millioner kr.

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder