Hver tredje hjemløs i Danmark er en ung mellem 18 og 29 år. Foto: Realdania

Boligprojekt i Carlsberg Byen skal hjælpe unge hjemløse

Et nyt projekt skal fokusere på, hvordan der kan bygges boliger i Carlsberg Byen, som hjælper unge ud af hjemløshed. Projektet er et samarbejde mellem Realdania, Københavns Kommunes Socialforvaltning, Danske Funktionærers Boligselskab og Domea.dk.

Det skriver Realdania.

Der er fokus på fire værdier for boliger, der skal hjælpe hjemløse: De skal ikke være for dyre, de skal ligne de resterende boliger i området, de skal fremstå moderne, og der skal være fællesarealer.

Værdierne skal nu ud i virkeligheden gennem et kommende ungdomsbyggeri i Carlsberg Byen. Her skal op mod hver tiende bolig i projektet være designet til at hjælpeunge ud af hjemløshed.

– Jeg er rigtig glad for de nye boliger, som giver os nogle vigtige erfaringer med, hvordan vi bedst bygger boliger til unge, der har været hjemløse. Det handler dels om, at huslejen skal være lav. Men i høj grad også om, at boligerne er en del af en større helhed, så de unge ikke opfatter det som stigmatiserende at bo i dem, udtaler Mia Nyegaard, socialborgmester i København (RV), i en meddelelse.

Det fremgår af meddelelsen, at der fortsat mangler viden om, hvordan sådanne projekter bedst muligt hjælper unge ud af hjemløshed, og at Realdania arbejder på at opnå yderligere viden om området.

– Det kommende byggeri i Carlsberg Byen giver os mulighed for forme en række ungdomsboliger på en måde, så de understøtter en helt særlig gruppe af unge efter en helt særlig metode, nemlig Housing First. Det bliver et vigtigt skridt på vejen til at gøre os klogere på, hvordan vi kan skabe ungdomsboliger, der kan holde udsatte unge ude af hjemløshed. Forhåbentlig vil det også inspirere flere til at udvikle socialt inkluderende boligmiljøer, hvor udsatte unge både får et hjem og får de bedste rammer for at komme godt videre i livet, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder