torsdag 01. juli 2021 06:56
Ny projektchef i Sophienberg Gruppen
Søren Vange, der hidtil har været sektionsdirektør i udviklings- og entreprenørkoncernen MT Højgaard, er 1. juli tiltrådt som projektchef i projektudviklingsselskabet Sophienberg Gruppen.
– Som konsekvens af vores støt stigende projektvolumen og med flere store projektmuligheder i støbeskeen har vi besluttet at styrke vores projektorganisation med ansættelsen af Søren Vange, oplyser Sophienberg Gruppen, som har projekter til en værdi på over 4 milliarder kr. under udvikling.
Søren Vange, 57 år, bliver som projektchef ansvarlig for flere af selskabets nye projekter.
Seneste to frasalg
Som Estate Media har skrevet, solgte Sophienberg Gruppen senest i marts 3.700 kvm boliger fordelt på 70 lejligheder på Milnersvej 43 i Hillerød.
Læs mere i Udvikler sælger nordsjællandsk boligprojekt i trecifret millionhandel
I september 2020 solgte Sophienberg Gruppen sammen med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller 8.200 kvm boliger fordelt på 70 rækkehuse på nabogrunden Milnersvej 45 i Hillerød.
Læs mere i Niam køber nordsjællandsk boligprojekt af Sophienberg Gruppen
Stigende overskud
Sophienberg Gruppen, der har haft Thylander som hovedaktionær siden 2014, fortsatte i 2020 fremgangen, eftersom overskuddet de seneste fem år har været støt stigende – fra 2,9 millioner kr. før skat i 2016 til 12,8 millioner kr. i 2020.
Læs mere om Sophienberg Gruppens seneste årsregnskaber, ejerforhold og forventninger i:
Sophienberg Gruppen øger overskud og forventer mere vækst
Læs alle navnenyheder her