Nordborg Resort

Stor operatør fundet til sønderjysk milliardprojekt

Linak og Bitten & Mads Clausens Fond, hvor sidstnævnte står bag Danfoss, tog i april med hjælp fra Hoffmann hul på opførelsen af Nordborg Resort på Als.

1. etape, som har en anlægsinvestering på 1,376 milliard kr. for blandt andet 440 feriehuse på samlet 34.000 kvm, en 7.200 kvm stor indendørs Water Park og et 7.500 kvm stort overdækket bycenter, åbner efter planen i 2. kvartal 2024.

Nu er tiden kommet til at se på driften af resortet. Valget er faldet på Center Parcs Europe, som i forvejen driver 28 af Europas største ferieparker og er et af de stærkeste brands i europæisk turisme med tilbud om familieferie i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig – og inden for et par år altså også i Danmark.

Center Parcs har de seneste år rådgivet Nordborg Resort omkring design og udvikling.

Det nye resort på Als bygges derfor med en målsætning om at opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

Peter Mads Clausen, der er bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond, som er den ene af de to ejere, siger i en kommentar:

– Resortet etableres på Als, hvor jeg selv er vokset op med skove, søer og sandstrande. Med projektet inviterer vi turister til at nyde de omgivelser, som jeg har gode minder fra. Det skal naturligvis ske bæredygtigt, hvilket Center Parcs Europe sikrer.

Niels Feerup er direktør for Nordborg Resort Ejendomme.

 

Fakta: Nordborg Resort – Fase 1:

– 440 feriehuse på cirka 34.000 kvm

– 7.500 kvm overdækket bycenter

– 7.200 kvm indendørs Water Park

– 1.300 kvm øvrige bygninger

– 27.500 kvm parkeringsarealer

– 1.000 m strandpromenade

– 140 m Pier

– Areal: 190 ha (190.000 kvm)

– Anlægsinvestering: 1,376 milliard kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder