“Der opføres årligt et stort antal bygninger og bygværker, og endnu flere renoveres og ombygges.”

Sådan kunne man tro et eventyr blev indledt, og måske bliver det faktisk til et eventyr, men indtil videre er det indledningen på aftaleteksten til fredagens forlig om et grønnere byggeri.

De store linjer er, at kravene bliver skærpet løbende frem mod 2030.

Fredag indløb der meldinger fra alle interessenterne, og det var måske ikke helt åbenlyst hvem, der mente hvad. I hvert fald “jublede” Danmarks største betonproducent Unicon, Fri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører påpegede, at det var “stærkt, at forligspartierne bag aftalen om Bæredygtigt Byggeri har skruet op for ambitionerne sammenlignet med udspillet fra Regeringen”. Dansk Byggeri er lidt mere forbeholdne og konstaterer mere nøgternt, at “strategien for bæredygtigt byggeri gavner klimaet” og “byder aftalen velkommen”, mens foreningen af ejendomsejere og administratorer EjendomDanmark påpeger, at der er “gode takter i strategien”.

Hvis der er en ting, som de fleste kan tilslutte sig, så er det det helt åbenlyse, at det er en kæmpe fordel, at aftalen er indgået i et bredt forlig. Det betyder, at der er forholdsvis lille risiko for, at den bliver ændret i perioden frem mod 2030. Men så kommer forskellene. For er det en ambitiøs aftale eller er det ikke. Der er udbredt enighed om, at i forhold til regeringens kritiserede udspil, der af flere selv i bygge- og ejendomsbranchen blev anset som uambitiøst, så er det nuværende udspil skarpere. Og det er der også brug for.

Den danske bygge- og ejendomsbranche har faktisk haft en international førerposition i årtier, fordi den netop blev mødt med skrappe krav hjemmefra og det “tvang” mange virksomheder til at udvikle bæredygtige løsninger. Det har givet Danmark utroligt dygtige arkitekter og ingeniører, som kan konkurrere internationalt, og den nye aftale vil formentlig også sætte pres på innovation og produktudvikling. Når der samtidig er en global pil, der peger på at udvikle bæredygtighed i alle dele af samfundet, så vil danske virksomheder kunne komme til at spille en helt central rolle og eksportere know-how og konkrete produkter.

Men eftersom det nye forlig er “en national strategi for bæredygtigt byggeri og et understøttende tiltag uden direkte CO2-effekter”, så kommer djævlen til at ligge i detaljen. For det er i de kommende år, at forliget for alvor skal vise sin værdi, når de forskellige parter i klimapartnerskabet løbende skal mødes og sørge for, at kravene bliver fastsat i forhold til den nyeste viden og data.

Der er dog også rigtig mange andre detaljer, som nu er nedfældet og som er vigtige. For eksempel kan det ramme ret tilfældigt, at forliget nævner, at de nye tiltag kan koste økonomisk. Det er udregnet til at koste 218 millioner kr. og forsøges kompenseret ved at ændre de stærkt kritiserede regler for brandrådgivere og statikere. Og det er blot et eksempel. For eksempel hedder teksten, at der nu skal skabes “et vidensgrundlag for, hvordan genbrug og genanvendelse” egentlig kan fungere uden at skabe nye miljøproblemer. Superrelevant og forståeligt, men bare ikke særlig nemt at gå til. Et andet eksempel er, at der i dag spildes 10 procent af alle byggematerialer, og derfor skal der tilvejebringes et vidensgrundlag for en løsning på det.

Så alt i alt: Rigtig mange gode takter. Rigtig mange ting i forliget baseret på ting, som vi i grunden ikke rigtig ved endnu. Derfor er overskriften på dette indlæg, at djævlen ligger i detaljer. Og der er mange detaljer, der skal falde på plads. Udfordringen bliver at holde fast i dem.

Læs hele lovteksten her

PS. Hvis der skulle sidde nogen, der ligesom mig ikke støder på ordet bygværker hver dag, så betyder det en stor eller bemærkelsesværdig bygning eller anden konstruktion, mens et byggeri – ja det er bare en bygning, hmm…velkommen til 2021 – jeg tror personligt ordet bygværker er på vej på pension.