I denne uge blev der diskuteret grønne ejendomme på flere platforme. Jeg var selv ordstyrer på en konference om almene boliger, hvor vi netop drøftede, hvordan den almene sektor er gået forrest på flere områder, når det gælder at gøre ejendommene mere grønne.

Og på flere virtuelle seminarer denne uge hørte jeg, hvordan der blev drøftet om pisk eller gulerod virker bedst, når det handler om at gøre såvel den eksisterende ejendomsmasse som nye byggerier mere bæredygtige.

Efter at have drøftet grønne ejendomme i flere årtier uden, der er sket ret meget, er det åbenlyst, at det store træk er i gang nu, fordi kapitalen selv kræver det. Internationale og institutionelle investorer tager et ansvar og kræver certificeringer, og i et marked, hvor man ikke ved, hvem der skal aftage et byggeprojekt eller en ejendom, så er det en helgardering at sikre sig en form for certificering. Man sørger simpelthen for, at kundegruppen er så bred som muligt.

Danmarks mange dygtige producenter af bæredygtige produkter indenfor både vindenergi, pumper og termostater er blandt andet skabt, fordi der er blevet stillet skrappe krav til bygningernes energiforbrug på et tidligt tidspunkt ligesom vores regulering af byudvikling både via planloven og lokalplaner er helt unik og betyder, at vi har nogle af de mest sammenhængende og meningsfyldte byggede miljøer. Skrækeksempler på det modsatte er den amerikanske eller asiatiske tilgang til både kontrol af den enkelte bygning og til byplanlægning.

Ejendomsforeningen Danmark har i et internationalt samarbejde lanceret en undersøgelse af, hvad der ligger bag, når man vælger at gøre sine ejendomme grønnere. På den måde skulle det gerne kunne blive kortlagt, hvilke incitamenter, der skubber mest på den grønne udvikling. Det er en rigtig god ide, for der er ingen tvivl om, at der både skal bruges gulerod og pisk. Når vi ser, at markedet selv efterspørger en højere grad af bæredygtighed, så er det både for at leve op til efterspørgslen hos lejerne af boliger og erhvervsejendomme, men det er også fordi kravene bliver højere.

I Danmark har vi en god position med helt almindelige krav, der uden, at man gør noget ekstra, placerer danske byggerier højt i certificeringernes indplaceringer. Den førerposition skal vi bygge videre på, og derfor er det så vigtigt at kortlægge, hvad der skal til, og jeg håber, at mange danske ejendomsinvestorer vælger at deltage i den internationale undersøgelse.

Men det er også vigtigt, at man fra politisk side husker at holde snuden i sporet. Jeg har tidligere i redaktørens blog skrevet, at det giver mening, hvis skatten har et sammenhængende formål. Derfor ville den udskældte lagerbeskatning også have været langt mere visionær, hvis den var koblet sammen med grønne incitamenter for så bliver det en win-win. Forstået på den måde, at det ikke bare bliver en formuebeskatning, men en fremadpegende skat. Det er én mulighed, men vi skal finde på flere – og helst mange – andre, så branchen og politikere i fællesskab understøtter de initiativer og markedsmekanismer, der flytter bæredygtigheden. For for at rykke os med den fornødne hastighed på det grønne område, så skal der nemlig både være fokus på gulerod og pisk.