Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør, stifter og medejer Jacob Karlsson, K-Fast Holding AB
Adm. direktør, stifter og medejer Jacob Karlsson, K-Fast Holding AB. Foto: Presse

Svensk investor køber tredje boligprojekt i Danmark – i år og i alt

Endnu engang køber svensk ejendomsselskab dansk bygge- og boligprojekt

Søren Duran Duus

onsdag 9. september 2020 9:40

(Artiklen er opdateret 9. september kl. 11.35, da opkøbet er K-Fastigheters tredje i Danmark – og ikke det andet)

Det svenske ejendomsselskab K-Fastigheter investerer nu ydereligere i Danmark. Således har K-Fast Holding overtaget aktierne i det danske selskab Skibsager 56–118 ApS ejet af Søren Holm.

Selskabet står bag et 3.307 kvm stort boligprojekt med 32 lejligheder i Solrød Strand sydvest for København. K-Fastigheter overtager aktierne, når byggeriet, som opføres af Holm Huse, efter planen er afsluttet i december 2021.

Købsprisen er 91,4 millioner kr., mens de årlige lejeindtægter beløber sig til cirka 4,9 millioner kr., oplyser K-Fastigheter.

Boligprojektet med 32 lejligheder i Solrød Strand

– Det nye boligområde Trylleskov Strand har en meget attraktiv beliggenhed tæt på både strand, natur, motorvej og offentlig transport til for eksempel København og Roskilde, siger adm. direktør, stifter og medejer Jacob Karlsson, K-Fast Holding.

Tredje opkøb i Danmark
Købet af bygge- og boligprojektet i Solrød Strand sker, efter K-Fastigheter i marts annoncerede sin første investering i Danmark – et 7.799 kvm stort bygge- og boligprojekt med 95 lejligheder i Vallensbæk Strand nær Solrød Strand.

Læs mere i Svensk investor går ind i Danmark med 7.800 kvm stort boligprojekt

I juni offentliggjorde K-Fastigheter sit andet bygge- og boligprojekt i Danmark, som er et 3.600 kvm stort projekt på Skjeberg Alle i Høje-Taastrup. Projektet består af 36 byhuse til udlejning.

Læs mere i Svensk investor slår til igen – køber boligprojekt for 110 millioner kr.

Ejendomsinvesteringer for milliarder
På balancedagen 31. marts havde K-Fast Holding AB bogført investeringsejendomme for 5,040 milliarder svenske kr. – knap 3,6 milliarder danske kr. – mod 3,2 milliarder svenske kr. på samme tidspunkt året før. Det er en forøgelse på knap 60 procent.

K-Fastigheter-koncernens aktiviteter omfatter ejendomsadministration, projektudvikling og proprietær byggeri. For at forbedre omkostningseffektiviteten og reducere byggetiderne har K-Fastigheter valgt at arbejde med tre selvudviklede konceptbygninger.

Siden november 2019 har K-Fastigheters B-aktier været børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Selskabet blev stiftet i 2010 af adm. direktør Jacob Karlsson.

Læs mere i Ny svensk investor i Danmark tæt på fordobling af milliardportefølje

( Besøgt 533 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Bach Gruppen får standset byggeri på Bryggens Bastion

Byggeri, København / fredag 18. september 2020

Ejendomsbranchen bliver kørt over igen og igen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Jeudan køber kontordomicil for 102 millioner kr. – og afslører planer

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Sexisme – selvfølgelig er det også i ejendomsbranchen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Newsec mister tidligere chef for asset management – skifter til ATP

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 18. september 2020

Investor køber boliger for knap en kvart milliard kr. i København

Pluss, Bolig, Investering, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder