Tidlig pension til socialdemokratiske kernevælgere skal finansieres af banker og ejendomsejere. Hvorfor? Det skal det bare.

I Olsenbanden filmene, der lagde ud i en tid, hvor Anker Jørgensen var statsminister og den daværende store arbejderklasses mand, havde banden flere gange et håb om at få det helt store udbytte fra en rigmand – en kapitalist – med stort guldur og høj cigarføring. Dem var der mange af i 60erne og 70erne og en stor del af dem var faktisk spekulanter i den værste betydning, hvor arbejderfamilier med masser af børn, sultne munde og sorte fingre boede i alt for små lejligheder på Vesterbro.

De blev udbyttede og på Helsingør Lille Skole, hvor jeg gik i skole og som var bygget på et marxistisk-leninistisk grundlag, som var tidens trend i 70erne, så var en af parolerne ”ud med kapitalisterne”. At mange af forældrene selv boede i nogle af Helsingørs dyreste villaer og var en del af Danmarks kreative, mediemæssige eller politiske elite var på en eller anden måde slet ikke en del af vores verdensbillede. Det var klassekampen.

Op igennem 90erne og 00erne så jeg en ny virkelighed. Arbejderklassen blev mindre, selvom sociale problemer fortsat eksisterede men i højere grad blandt etniske minoriteter. Ikke desto mindre er der sket en tilnærmelse og opblødning mellem de tidligere klasseskel, og selvom vi fortsat arbejder med at bryde den sociale arv i det danske samfund, så har der aldrig været så gode muligheder som i dag for at gøre præcis det, man drømmer om.

Derfor er det dobbelt ærgerligt, at Mette Frederiksen tager et tigerspring i den forkerte retning og med stormskridt hopper 4 årtier tilbage. Med det nye forslag til pension skaber hun en helt unødig splittelse i samfundet, hvor banker og ejendomsejere, kapitalister og spekulanter, dæmoniseres og tvinges til at betale for noget, der intet har med dem direkte at gøre for at lefle for den klassiske socialdemokratiske vælgergruppe.

Det er den helt forkerte vej at gå. Vi har brug for samling og ikke splittelse i Danmark. Vi har brug for, at bankerne opfører sig ordentligt, giver grønne lån og understøtter iværksættermiljøet. Mål dem på det. Vi har brug for, at flere ejendomsinvestorer og projektudviklere tænker mindre på at sende tårnhøje afkast ud af landet, men i stedet bruger dem direkte til at bidrage til den grønne omstilling, til billigere boliger, til bedre bykvarterer og måske bliver mere fleksible, når de skal indkræve husleje hos små handlende i mindre byer eller hos brancher, der har det svært. Mål dem på det.

Sådanne krav og initiativer vil koste penge, og selvfølgelig vil ejendomsbranchen kæmpe imod, men det er faktisk bare ærgerligt. For på sigt vil det gavne både klimaet, lokalsamfund, investorer og have mange andre sideeffekter foruden i sidste ende at skabe bedre ejendomme, kvarterer og byer. Og visionen og perspektivet i sådan en øvelse vil gøre, at man kan være uenig, men ikke sur for det er understøttende for vores danske solidariske samfundsmodel.

Det er regeringens pensionsfinansiering ikke. Den er visionsløs. Banker og ejendomsinvestorer skal betale. Hvorfor? Bare fordi…