Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen. Foto: Presse

Investorer skal kæmpe om nyt milliarddomicil for Forsvarets Efterretningstjeneste

Danmarks militære efterretningstjeneste skal i fremtiden leje sig ind i bygninger ejet af et pensionsselskab. Konkret får pensionsselskaber til efteråret mulighed for at byde på et cirka 40.000 kvm stort byggeri, skriver Berlingske.

Modellen skal sikre ’den mest omkostningseffektive løsning’, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen, i et interview med Berlingske, hvori han løfter sløret for nye detaljer om de største byggeplaner i den danske udenrigsefterretningstjenestes historie.

Det topsikrede hovedkvarter skal efter planen opføres ved Svanemøllens Kaserne på Østerbro i København.

Det betyder, at Forsvarsministeriet for første gang lejer et militært nybyggeri ejet af private investorer via et offentligt-privat partnerskab, hvor en dansk pensionskasse skal stå for byggeri, ejerskab og drift.

FE har i dag til huse på Kastellet i København og på Sandagergård på det sydlige Amager, mens Center for Cybersikkerhed ligger på Østerbro.

Læs mere i Forsvarets Efterretningstjeneste presset til at finde nyt domicil

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder