Den godt 4.700 kvm store lager- og logistikejendom i Greve. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Køber logistikejendom i Greve for 29 millioner kr.

Neye, der består af 42 butikker fordelt over hele Danmark, har netop købt en 4.741 kvm stor lager- og logistikejendom i Greve for 29 millioner kr. Det sker, fordi detailkæden, som forhandler tasker, rygsække, kufferter og accessoires, ønsker at sammenlægge lager og administration.

– Vi har ledt efter det helt rigtige sted i et par år, da vi indtil nu har lejet lokaler til vores lagerdel. Så kom den her lager- og logistikejendom på markedet, og den har de helt rigtige størrelser og passer netop til vores behov, siger CFO Jens Nordgaard, Neye-Fonden.

Bag salget står virksomheden Alpi, der tilbyder full-service-transport og logistik over hele verden. Alpi blev etableret i Danmark i 1992.

Ejendommen i Greve er indrettet til en kombination af lager og administration, og den er derfor ideel for Neye, da virksomheden går med planer om at sammenlægge netop de to dele af kæden.

– Vi har været interesserede i et sted i Storkøbenhavn, da vi lige nu har lager i Taastrup og administration i København. På sigt vil vi gerne samle de to dele, så nu starter vi en flytteproces, hvor vi først flytter lageret og derefter flytter administrationen, fortæller Jens Nordgaard.

Lager- og logistikejendommen har et grundareal på 13.564 kvm og er opført i 2009.

EDC Erhverv Poul Erik Bech i Køge har formidlet salget.

Seneste udvalgte transaktioner:

Britisk kapitalforvalter køber Postnord-ejendomme for knap 700 millioner kr.

Fynsk ejendomsinvestor køber Damhuskroen for 21 millioner kr.

Trecifret millionhandel ved Rådhuspladsen i København

Koncenton køber yderligere 154 boliger – se estimeret pris

Kontorejendom i København K skifter ejer i handel til 181 millioner kr.

Nordisk investor køber 160 boliger og erhverv i Tingbjerg af Innovater





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder