Danske Banks hovedkontor på Holmens Kanal 2 i København K. Komplekset består af en række ejendomme i området. Foto: Google Maps

Britisk investor vil af med Danske Banks hovedkontor i milliardhandel

En af årets største ejendomshandler på dansk jord bliver en realitet, hvis Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København bliver solgt.

Således skriver mediet Insidebusiness, at Aberdeen Standard Investments har hyret mæglerfirmaet CBRE til at sælge hovedsædet, som den britiske kapitalforvalter købte i 2016 for 1,4 milliard kr. Det skete i regi af daværende Standard Life, der siden er fusioneret med Aberdeen Asset Management og har fået navnet Aberdeen Standard Investments.

Insidebusiness skriver, at salgsprocessen er ‘ret fremskreden’.

Aberdeen Standard Investments forvalter ejendomsinvesteringer i Danmark for et tocifret milliardbeløb.

Danske Capital Investment med partner og adm. direktør Jesper Damborg, der repræsenterer sælger, ønsker ikke at kommentere salget.

Danske Banks hovedkvarter på Holmens Kanal og den østlige del af Laksegade omfatter i alt 14 bygninger og et parkeringshus på adresserne Holmens Kanal 2-18, Laksegade 6-8, 7-11, Asylgade 1, Vingårdsstræde 3 og Bremerholm 37.

Standard Life købte bygningskomplekset med omkring 37.000 kvm kontorer ved metrostationen på Kgs. Nytorv i marts 2016.

Efter 146 år på Holmens Kanal flytter Danske Bank til Postbyen ved Københavns Hovedbanegård fra 2023.

Læs mere i Danske Bank får hovedsæde på Postgrunden fra 2023

En milliardhandel i år
I 2020 har der indtil videre været en milliardhandel i det danske ejendomsmarked. Det var i januar, da Public Sector Pension (PSP), som er en af Canadas største pensionsselskaber, og det britiske forsikringsselskab Aviva købte den 24.500 kvm store Galleri K-ejendom i det centrale København af den tyske kapitalforvalter Patrizia. Det skete for anslået omkring 1,6 milliard kr.

Læs mere i Patrizia sælger Galleri K til britisk-canadisk duo i milliardhandel

Og i Her er ny canadisk investor i Danmark bag milliardopkøb af Galleri K

I 2019 var der i alt syv milliardhandler med ejendomme i Danmark. Få overblikket her:

Stærk slutspurt – alle syv milliardhandler i 2019





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder