Afklaringen på forhandlingerne om en regulering af den meget omtalte Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 var naturligvis blandt emnerne, da boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, gæstede Estate Medias konference Boligdagene 2020 fredag morgen.

– Paragraf 5, stk. 2 var en god ordning og er en god ordning. Jeg har ikke spillet ud med, at den skal afskaffes. Det er Enhedslistens standpunkt. Men afstanden mellem almene og private boliger, der opgøres efter det lejedes værdi, er blevet for stor. Og for mig er det et skrækscenarie, hvis ikke vi får en blandet by. Når det kommer til stykket, synes jeg, det er en forkert udvikling. I Valby ser man store villaer stå næsten tomme med en kvistlejlighed, der er lejet ud. Rene investeringsobjekter, der minder om London, hvor russiske og arabiske rigmænd køber op, siger Kaare Dybvad.

Middelklassen skal kunne købe deres egen bolig i København
Boligministeren forhandler i disse dage en regulering af loven og håber blandt andet at kunne få en karensperiode, før man må benytte paragraf 5, stk. 2 og nogle større krav til energiforbedringer vedtaget, således at det bliver mindre attraktivt at benytte sig af paragraf 5, stk. 2 som en investors forudsætning for at købe en ejendom.

– Men det er ikke kun paragraf 5, stk. 2, det handler om. Der skal også bygges meget i København og en stor del almene boliger. Det kan være med til at bremse prisstigningerne og medvirke til, at en større del af middelklassen får mulighed for at købe deres egen bolig. Det eneste sted i København, en pædagog gift med en malersvend kan købe en bolig til 3,5 millioner kr. eller mindre, er i Ørestad. Vi er stolte over kravet om 25 procent almene boliger, men vil da gerne have den højere op. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig heller ikke en blandet by, hvis der kommer 100 procent almene boliger. Og der adskiller jeg mig nok igen fra folk til venstre for mig i Folketinget, siger Kaare Dybvad.

Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 gør det muligt at hæve huslejen, hvis ejer moderniserer sit lejemål for minimum 258.000 kr. (beløbsgrænsen i 2019), når lejer er fraflyttet.

Frivillig bæredygtighed
Bæredygtighed står også højt på boligministerens dagsorden, og han understregede, at bygge- og ejendomsbranchen bliver en stor del af ambitionerne om en reducering af CO2 med 70 procent inden 2030.

– Det betyder ikke, det bliver dårligere at bygge boliger. Vi sender en frivillig bæredygtighedsklasse ud i løbet af foråret i forhold til byggematerialer. Udgangspunktet er så, at der senere skalvære fast krav. Der, hvor vi kan hente noget, er på materialer og gamle ejendomme. Vi tror derimod ikke på at strammere krav til drift af nye boliger, siger Kaare Dybvad, der også håber at træbyggeriet får et comeback og ønsker selv at gå foran via bygningsreglementet og offentlige myndigheder for at sikre et grønt aftryk.

– Træbyggeri behøver ikke ligne norsk skihytte og kan sagtens være 6-7-8- etager med høj æstetisk værdi, tilføjer boligministeren.

Den gode opførsel på dagsordenen
Deltagerne på Boligdagene 2020 blev i forbindelse med Kaare Dybvads indlæg spurgt, om det var rigtigt af ham at sætte den gode opførsel på dagsordenen? Hertil svarede hele 75 procent ja, hvorimod 65 procent mente, at det var en dårlig idé at bruge paragraf 5, stk. 2 som løftestang for det projekt, mens kun 28 procent synes, det var en god idé.

– De 28 procent svarer stort set til, hvad Socialdemokratiet fik ved det seneste valg, så det passer måske meget godt, konstaterede Kaare Dybvad med et smil.

I videoen herunder kan du høre Kaare Dybvad fortælle om sin første tid som boligminister, og hvad han ser frem imod i 2020.