Udfordringerne er mange, når man skal udvikle de store byer i Danmark. Men udfordringerne er også meget forskellige, alt efter om det gælder København, Aarhus eller Odense.

I Aarhus går det godt på mange parametre, og der er både vækst og udvikling af nye boligområder, men en ting undrer alligevel den bystrategiske chef.

– Det går godt med arbejdspladser og jobskabelse, men på et område har vi åbenbart et problem. Det viser sig nemlig, at de 30-59-årige, altså mange børnefamilier, flytter fra Aarhus og ud i parcelhuse i andre, nærliggende byer, siger bystrategisk chef Bente Lykke Sørensen, Aarhus Kommune.

Halvdelen af dem flytter, fordi de ikke kan få en bolig til den rigtige pris og i den rigtige kvalitet i Aarhus, så den store vækst i arbejdspladser afspejler sig altså ikke i nye boliger og nye beboere.

København
I København har væksten i nye boliger været rekordhøj de seneste par år, men der er udfordringen til gengæld prisstigninger og mangel på almene boliger.

– Ifølge den nye Kommuneplan skal der bygges 60.000 nye boliger for at dæmpe prisstigningerne, og vi har fokus på, at hver fjerde bolig skal være en almen bolig svarende til 15.000 nye almene boliger inden 2031. Desuden skal der bygges 12.000 nye ungdomsboliger, primært i byudviklingsområderne, siger planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns Kommune.

Planchefen i Københavns Kommune nævnte på Boligdagene 2020 eksempler på nogle af de prioriterede byudviklingsområder, nemlig Tingbjerg, hvor der i et område klassificeret som hård ghetto skal bygges 1.500 nye boliger, Sydhavnen ved Bådehavnsgade og Borgmester Christiansensgade, hvor CCO Arkitekter blandt andet har vundet en arkitektkonkurrence om Stejlepladsen, og hvor der skal bygges 5.000 nye boliger samt Vejlandskvarteret, et bæredygtigt boligbyggeri i træ som erstatning for Ørestad Fælled Kvarter.

– Af andre interessante tiltag i Kommuneplan 2019 kan nævnes de nye arealbestemmelser, der gør, at man nu kan gå helt ned til 40 kvm-lejligheder, og at det kun er halvdelen af de nye boliger, der skal leve op til kravet om en gennemsnitsstørrelse på 95 kvm, siger Kenneth Horst Hansen.

Han nævnte også, at der med den nye Kommuneplan lægges op til at etablere op mod 40 procent færre parkeringspladser i byudviklingsområderne, ligesom nogle af områderne etableres enten helt eller delvist bilfri.

Odense
I Odense har man traditionelt været noget bagud i forhold til København og Odense, når det gælder byudvikling. Den fynske hovedstad har traditionelt været en arbejderby med lavt uddannelsesniveau og høj arbejdsløshed. Men inden for de seneste år har man forsøgt at vende bøtten.

– Det startede i 2014, hvor man nedlagde Thomas B. Thriges Gade. Man har fået tilnavnet Robot-City, og man ønsker at lave grøn omstilling på en anderledes måde, blandt andet ved at frede hele den indre by. Der bygges ny letbane og nyt Odense Universitets Hospital, ligesom Vollsmose skal nedrives og bygges op igen, siger byplanchef Jeanette Weinreich Olsen, Odense Kommune.

I modsætning til København og Aarhus har Odense ikke noget krav om mindst 25 procent almene boliger, men der skal også bygges almene boliger i centrum.

– En anden udfordring er, at Odense Kommune – i modsætning til København og Aarhus – stort set ikke ejer noget jord. Så vi skal i dialog med grundejere, lodsejere og udviklere, siger Jeanette Weinreich Olsen.

I en afstemning på Boligdagene 2020 blev deltagerne bedt om at svare på, hvilken af de tre byer de helst ville investere i. Både før og efter debatpanelet så resultatet nogenlunde således ud:

København: 60 procent

Odense: 22 procent

Aarhus: 18 procent