Stifter og bestyrelsesformand Lars Ohnemus, Northern Horizon. Foto: CBS

Plejeboliger bliver det nye sort

Alene i Nordeuropa er der 7 millioner mennesker over 75 år, og der kommer 210.000 mere ind i gruppen hvert år.

– Men der er ingen balance mellem udbud og efterspørgsel i forhold til seniorboliger og plejehjem, siger stifter og bestyrelsesformand Lars Ohnemus, Northern Horizon.

Derfor har Northern Horizon stiftet en række ’healthcare funds’, hvoraf den største stiftet i 2015, nu har købt 55 plejehjemsprojekter i Sverige og Finland.

– Nu er vi i gang med den tredje fond med en investeringskapacitet på 600 millioner euro eller 4,5 milliarder kr., som er fuldinvesteret i 2020. Det svarer til cirka 60 plejehjem, siger Lars Ohnemus.

Det er i praksis Investment Manager Kasper Wehner, der sidste år kom til Northern Horizon fra Carlsberg Byen og også har erfaring fra Sadolin & Albæk, som skal stå for investeringerne ikke mindst i forhold til den fjerde fond, der nu er på vej.

– Som udgangspunkt vil vi investere et beløb i Danmark svarende til 5-8 projekter, siger Lars Ohnemus.

Han ser et kæmpe behov, som lige nu ikke bliver opfyldt og endnu mindre vil blive det i fremtiden.

Ikke mindst fordi et stigende antal borgere har pensioner, der kan betale for den bolig og behandling, de foretrækker, men som ikke nødvendigvis kan få del i de tilbud, der findes i dag.

Læs hele artiklen i den nyeste udgave af Estate Magasin – nr. 1 2020 – her.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder