Tirsdag holdt Byggesocietetet nytårskur for 500 mennesker. Et af dagsordenspunkterne var et Mads & Monopolet-lignende panel. Her blev deltagerne bedt om at formulere dilemmaer. Og med afholdelse i den tidligere industrihal The Plant på Amager, der havde mere end svært ved at klare det kølige januarvejr, og hvor en del sad med frakker på, blev årets første dilemma præsenteret som ’indeklimadilemmaet’ følgende:

– Hvis man er konferencearrangør og kan vælge mellem en grøn og bæredygtig, men kold hal i modsætning til et varmt og veletableret konferencested. Hvad skal man så vælge, og kan man tillade sig at bede folk om at tage ekstra tøj på?

Det dilemma var der ikke nogen entydig udlægning af, selvom der var nogle i panelet, der mente, at det kunne man godt melde ud på forhånd. Alle i panelet var dog enige om netop det. At det er vigtigt, at man gør opmærksom på forholdene.

Et andet dilemma handlede om, hvorvidt rådgivere skulle bestemme og hvor meget.

– Jeg mener virkelig, at hvis vi skal sikre, at vi får nogle løsninger, der giver mere bæredygtighed på den korte bane, så er man nødt til at nå til enighed. Især når det gælder totaløkonomien, så er man nødt til at få alle ombord, hvis man skal skabe resultater, sagde adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Ved et andet bord var dilemmaet, hvem der tager risikoen, når nye løsninger skal testes.

– Den rå virkelighed her og nu er, at der kun er en til at tage risikoen, og det er bygherren. Det er der også noget sundt ved for, hvis vi skal være sikre på at bygherren bliver ved med at tage ansvar, så er det også bygherren, der skal bære risikoen, sagde Anne Skovbro.

Adm. direktør Torben Modvig, Casa, efterlyste, at organisationer som for eksempel Byggesocietetet udfordrede reglerne.

– Der er brug for, at der ikke kun bliver fokuseret på regulering men også på incitamenter. Det gælder både den dimension, der hedder  bæredygtighed, men  også social bæredygtighed. Det nytter jo ikke noget at sige til bygherren, at du skal have negativt afkast. Vi får ikke private aktører til at tage penge med på arbejde. Det kunne for eksempel bestå i et økonomisk sikkerhedsnet. Der kommer jævnligt nye materialer fra blandt andet Sydeuropa, der er billigere, men ingen af os tør rigtig prøve det af, fordi vi ikke ved hvordan det opfører sig under vores klimaforhold, sagde Torben Modvig.

Det fik moderator Michael Kamper til at spørge, om det var et brugbart svar.

– Jamen der er jo ikke et brugbart svar. Vi ved jo godt, at det er bygherren, der har ansvaret, men hvis man skal op i tempo, er man nødt til at gøre noget andet. Det er jo svært at forestille sig at en bygherre bygger et stort byggeri af genbrugsmaterialer, hvis der ikke er nogen garanti på vinduerne for eksempel, svarede adm. direktør Karen Mosbech, Freja Ejendomme.

Men er det så Byggesocietetets mission at gå ind og skubbe på, når det gælder love og regler?

– Naturligvis. Vi har absolut en mission der. Det er i høj grad en stafet, vi gerne vil påtage os på tværs af branchen, så vi gennem debat bliver klogere i vores retorik og dermed kan påvirke beslutningstagerne, siger landsformand Ole Schrøder, Byggesocietetet.