Tetris-Deas-samarbejdet skydes i gang med udlejningen af Ibihaven i Slagelse. Illustration: Tetris
Tetris-Deas-samarbejdet skydes i gang med udlejningen af Ibihaven i Slagelse. Illustration: Tetris

Tetris og Deas indgår aftale om nyt Tetris-koncept

Ejendomsudvikleren Tetris har indgået samarbejdsaftale med Deas om udlejning, administration og drift af Tetris’ nyudviklede koncept for seniorboligfællesskaber. Ambitionen er at skabe omkring 5.000 nye lejeboliger inden for de næste 10 år.

Samarbejdet skydes i gang med Ibihaven i Slagelse, som er det første byggeri i en serie af seniorvenlige boligfællesskaber, der går under det fælles navn Agorahaverne. Tetris vil med konceptet sætte særligt fokus på fællesskab og livskvalitet for ejendommens beboere.

Deas åbner for opskrivningen til de 76 lejeboliger i Ibihaven i Slagelse i januar 2020.

Tetris blev etableret i 2008 og står bag en række projekter, blandt boligprojekterne er Frikvarteret i Københavns Nordhavn, Radiorækkerne i Ørestad Nord, Skovkvarteret i Ørestad Syd og Skiferrækkerne på Amager.

– Det er vigtigt for os, at vores beboere trives og føler sig trygge i de ejendomme, vi udvikler. Vi har med Deas fundet en samarbejdspartner, der matcher vores syn på kunderne. Og så er det en klar fordel for os, at vi kan samle alle opgaverne samme sted, siger adm. direktør Rasmus Friis, Tetris.

Tetris udvikler både boliger og erhvervsejendomme. Ambitionen er at idriftsætte 4-5 delprojekter med 50-80 boligenheder hvert år i de næste 10 år over hele landet.

– Vi er meget stolte af, at Tetris har valgt os som deres samarbejdspartner. Tetris har en stærk analyse- og datadrevet tilgang til udvikling og skaber projekter, som gennem unik beliggenhed, arkitektur og indretning gør en forskel, siger adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, Deas.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder