Parkeringskælderen Apcoa Onepark. Foto: Apcoa.

Apcoa lancerer nyt tiltag for at blive mere attraktiv

Et nyt samarbejde mellem Apcoa Parking og Nordic Infrastructure betyder, at der i de kommende uger i første omgang forsøgsvis bliver opsat omkring 25 såkaldte Nærbokse på Apcoa-parkeringspladser i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, Horsens og Taastrup.

Nordic Infrastructure er etableret af Swipbox og Postnord.

– Hvis man får valget mellem at kunne køre direkte fra arbejde og hjem til familien kontra først at skulle klare diverse tidkrævende gøremål på hjemvejen, er der ingen tvivl om, hvad de fleste af os ønsker. Med dette nye samarbejde bliver det muligt at bestille pakker til levering i en Nærboks, der er stillet op på den parkeringsplads, hvor man har sin bil holdende. Det kan give mange danskere en væsentlig tidsbesparelse, siger Dan Kirk, chef for marketing og forretningsudvikling i Apcoa Parking.

I København bliver de nye Nærbokse blandt andet sat op i Axel Towers og Carlsberg Byen. På sigt er det tanken, at boksene på parkeringsanlæg i de syv byer får følgeskab af en række andre byer.

Tjener ikke penge på aftalen
Nordic Infrastructure har som målsætning at få 10.000 pakkebokse op over hele landet. I første bølge bliver der de næste seks måneder sat 2.000 pakkebokse op, heriblandt på Apcoas parkeringspladser.

Det sker efter et pilotforsøg med Nærbokse i Kolding og Sønderborg. De nye bokse kommer ikke til at tage optage parkeringsplads, forklarer Dan Kirk.

– Kommer Apcoa til at tjene penge på jeres aftale med Nordic Infrastructure om Nærbokse?

– Nej, men vi forsøger hele tiden at tilføre så meget værdi som muligt ved for eksempel at tilføre flere services til vores produkter ud fra den tankegang, at en parkeringsplads ikke ’blot’ er en fysisk parkeringsplads, forklarer Dan Kirk.

Apcoa blev stiftet i Danmark i 1995 og er en del af Apcoa Parking, som ifølge Apcoa er Europas største parkeringsselskab. I Danmark administrerer Apcoa 1.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg.

Hør værten Apcoa Parking fortælle på konferencen Parkering og parkeringsnormer, der finder sted torsdag den 21. november i København.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder