Adm. direktør og partner Sanne Wall-Gremstrup, Schmidt Hammer Lassen Architects. Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects

Schmidt Hammer Lassen vil satse på USA

Schmidt Hammer Lassen Architects ’påtænker at samle det danske hold på én lokation i København’. Samtidigt vil den danske arkitektvirksomhed på amerikanske hænder i løbet af 2020 åbne to kontorer i Nordamerika. Konkret bliver New York og San Francisco base for Schmidt Hammer Lassen Architects’ medarbejdere i Nordamerika.

– Begge tiltag er en del af en strategisk prioritering, der handler om fortsat at sikre ideelle rammer for visionære projekter i Danmark og samtidig forfølge ambitionen om at placere dansk arkitektur på det internationale landkort, forklarer adm. direktør Sanne Wall-Gremstrup, Schmidt Hammer Lassen Architects.

Sanne Wall-Gremstrup blev i april præsenteret som ny adm. direktør for Schmidt Hammer Lassen Architects, der i 2018 blev opkøbt af det amerikanske arkitektur- og designfirma Perkins+Will.

Læs mere i Schmidt Hammer Lassen får ny adm. direktør

Læs også Schmidt Hammer Lassen går sammen med amerikanske Perkins+Will

Aarhus = hjemstavn
Sanne Wall-Gremstrup mener, at den nordamerikanske satsning er ’et naturligt skridt’:

– Vi har flere store projekter i gang i USA og Canada, så det er et naturligt skridt for os at understøtte vores engagement i Nordamerika med etableringen af lokale kontorer. Vi kommer tættere på markedet og vores igangværende projekter i Nordamerika. Samtidig er det fint i tråd med den vækstplan vi etablerede som en del af salget til Perkins+Will for to år siden. Med ekspansionen til det Nordamerikanske marked får vi det fulde udbytte af den kapacitet, der følger med at være på samme hold som en global spiller som Perkins+Will.

Ifølge Schmidt Hammer Lassen Architects ændrer den nordamerikanske ekspansion og den ønskede samling af det danske team på én lokation i København ikke på, at selskabet er ’rundet af det jyske’ og fremhæver i den forbindelse projekter som Dokk1, Aros og Vendsyssel Teater. Det danske marked er fortsat en høj prioritet for arkitektvirksomheden, lyder det.

– Aarhus er vores hjemstavn. At vi nu påtænker at slå os ned i København og åbner kontorer i Nordamerika ændrer ikke på det. Vi er stolte af det, vi kommer af, og flere af vores allervigtigste projekter ligger i Jylland og er vigtige flagskibe for os. Der er ingen tvivl om, at vi føler et særligt ansvar for at bidrage til den fortsatte udvikling og design af bæredygtig og visionær arkitektur i Danmark, siger designdirektør i Aarhus Kim Holst Jensen, Schmidt Hammer Lassen Architects.

Partnere og kontorer i fire byer
I 2013 åbnede det danske arkitektfirma kontor i Shanghai, som i dag har 24 ansatte. Med indtoget i Nordamerika bliver Schmidt Hammer Lassen Architects repræsenteret i København, Shanghai, New York og San Francisco.

Firmaet blev grundlagt i Aarhus i 1986 og er i dag under ledelse af partnerne Morten Schmidt, Bjarne Hammer, Kim Holst Jensen, Kristian Lars Ahlmark, Chris Hardie, Rong Lu, Mads Kaltoft, Kasper Frandsen, Nathan Smith, Elif Tinaztepe, Tiago Pereira, Rasmus Kierkegaard og Sanne Wall-Gremstrup.

Læs også Schmidt Hammer Lassen afskediger mere end hver 10. medarbejder

Læs også Adm. direktør i Schmidt Hammer Lassen Architects stopper

Læs også Solidt regnskab lover endnu et godt år for arkitektbranchen

Læs også SHL øger overskuddet og er optimistisk efter sammenlægning med Perkins+Will (+)

Læs flere nyheder om arkitektvirksomheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder