20. oktober 2019 10:45
Fire nye medejere af Birch Ejendomme – to familier forlader ejerkredsen
Udviklings-, bygge-, og udlejningsvirksomheden Birch Ejendomme fra Silkeborg udvider ejerkredsen med fire nye medlemmer.
Thomas Bertelsen, Kenneth Biirsdahl, Peder Østergaard og Thomas Bøgild-Jakobsen kommer alle fra henholdsvis Deloitte og Advokatkompagniet og har været rådgivere for Birch Ejendomme i en årrække.
Birch Ejendomme beskæftiger cirka 1.000 personer hos underleverandører og har 130 ansatte, som sammen årligt bygger over 100.000 kvm udlejningsboliger og har planer om yderligere vækst i hele Danmark.
– Hvis vi skal forsætte udviklingen af virksomheden, er det afgørende, at der tilføres nye kompetencer, hvilket vi i høj grad tilfører med de fire nye partnere, siger direktør, medejer og stifter René Birch, Birch Ejendomme.
To familier ud af ejerkredsen
Som led i den ændrede ejerkreds træder familien Kristiansen og familien Beck ud af Birch Ejendomme og vil fremover fokusere på at investere i enkelte projekter. Det betyder samtidig, at bestyrelsesformand Poul Konrad Beck fratræder bestyrelsen.
– I Birch Ejendomme har vi valgt at opgradere virksomheden med et hold af dygtige, faglige kompetente personer, som også er blevet partnere i virksomheden. Den nye ledelse vil i høj grad sætte kursen i en virksomhed, der har vækst og handlekraft som kerneværdier, siger den afgående bestyrelsesformand.
Ejerkredsen i Birch Ejendomme udgøres nu af direktør René Birch, Thomas Bertelsen, Kenneth Biirsdahl, Peder Østergaard og Thomas Bøgild-Jakobsen.
Birch Ejendomme udvikler og opfører ejendomme i større jyske vækstbyer.
Koncernen består af en lang række selskaber, som ikke oplyser nettoomsætning i årsrapporter, men bygge- og udlejningsvirksomheden har en årlig omsætning på over 2 milliarder kr. Selskabet havde 1. januar 2019 800 lejemål og administrerer samlet over 1.500. Birch Ejendomme bygger i øjeblikket over 100.000 kvm boliger om året svarende til mere end 1.000 lejeboliger, som virksomheden selv drifter eller sælger udlejet til pensionskasser og andre investorer.
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010.
Læs også Crescendo køber ejendomsprojekt i Silkeborg for over 150 millioner kr. af Birch Ejendomme (+)
Læs også Koncenton køber 8.000 kvm projekt af Birch Ejendomme fo trecifret millionbeløb (+)
Læs også Birch Ejendomme klar til investering på 300 millioner kr. (+)
Læs også Niam køber boligprojekt i Randers for større trecifret millionbeløb af Birch Ejendomme(+)
Læs også Niam køber 37.000 kvm ejendomsportefølje af Birch Ejendomme
Læs navnenyheder her