Jernbanebyen kan blive Københavns nye bydel for alternative boformer

– Det er mit mål, at alternative boformer kan udfolde sig her i fremtiden, sagde overborgmester Frank Jensen på Estate Medias konference om Alternative boformer onsdag i Jernbanebyen, der ligger hvor Vesterbro møder Kalvebod Brygge i København.

Konferencen trak mere end 120 deltagere, og det afspejler den store interesse, der er for at bygge anderledes i øjeblikket og forsøge at finde bud på den fremtidige efterspørgsel.

– Vi skal bygge, så det tilgodeser flest mulige københavnere. Hver 4. bolig skal være almen. Lige nu bliver de almene boliger skubbet foran i markedet. Vi har mere end 4.000 almene boliger liggende, hvor der er givet skema A godkendelse, men som ikke er kommet i gang, sagde Frank Jensen, der forventer, at Jernbanebyen bliver det sted i København, hvor der bliver mulighed for at bygge en blandet boligsammensætning.

Partner Anders Bay Holm, Kant Arkitekter, udfordrede overborgmesteren i forhold til mulighederne.

– Kunne man tænke sig, at man ser på parkeringsnormer og friarealer. For det ville nogle gøre det nemmere at kunne eksperimentere med forskellige boligformer, sagde Anders Bay Holm.

Frank Jensen var ikke afvisende.

– Det er godt, at det forslag bliver stillet af en arkitekt og ikke en developer. Det er ikke uden risiko at ændre på rammerne, men det vil jeg tage med mig, for det er det, vi hører igen og igen, at der er brug for yderligere fleksibilitet for at sikre en blandet by, sagde Frank Jensen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder