Den 12.156 kvm store undervisningsejendom på Blangstedgårdsvej 4 i Odense SØ. Foto: Nordicals/Freja Ejendomme

Freja gennemfører salg af 12.000 kvm ejendom i Odense

Freja Ejendomme har solgt en 12.156 kvm stor undervisningsejendom på Blangstedgårdsvej i Odense SØ nær vidensbyen Cortex Park og Syddansk Universitet.

Køber er Social- og Sundhedsskolen Fyn (Sosu Fyn), som har købt ejendommen for en ukendt sum.

Ifølge den seneste offentlige vurdering havde Blangstedgårdsvej 4 ved vurderingsdatoen 1. oktober 2018 en ejendomsværdi på 69 millioner kr. Ejendommen blev oprindeligt opført til Fyens Stiftstidende, men er senere blevet totalombygget til undervisningsbrug. Freja Ejendomme købte Blangstedgårdsvej 4 for 38,4 millioner kr. i februar 2017.

Fra 2004 og frem til 2016 har den markante ejendom på Blangstedgårdsvej været anvendt til undervisningsejendom af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, inden den blev købt af Freja Ejendomme med henblik på videresalg.

Nordicals i Odense har forestået salget af ejendommen i Odense SØ.

Sosu Fyn overtager ejendommen 1. september, hvorefter skolen giver den en opfriskning inde og ude inden forventet indflytning omkring årsskiftet.

Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, erhverver ejendomme fra staten og regionerne ud fra en målsætning om at videresælge med størst mulig avance.

Læs flere nyheder om transaktioner her

Læs flere Odense-nyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder