torsdag 29. august 2019 13:38
Ole Schrøder: Omstillingen sker nu
Ole Schrøder kalder deres projekter for menneskelige svar på menneskeskabte problemer, hvor man anviser, hvorledes verdensmålene i praksis kan implementeres i byggeriet.
I sit åbningsindlæg på Ejendomsdagene 2019 slog Schrøder fast, at den bæredygtige omstilling ikke er et fremtidsfænomen, men noget der sker lige nu og her.
– Det er nu, vi har momentum i branchen, og hvis vi står sammen, kan vi skabe bæredygtige løsninger, der samtidig giver en god bundlinje, sagde Ole Schrøder blandt andet.
Han påpeger, at der grundlæggende er tre strømninger, vi som samfund og branche skal forholde os til – nemlig urbanisering, nye boformer og klimaforandringer.
Udover, at vi skal forsøge at opfylde FN’s klimamål, lagde Ole Schrøder vægt på en mere lokal og konkret udfordring – nemlig en undersøgelse, der viser, at der inden for de næste 25 år skal bygges 105.000 nye boliger i København. Eller hvad der svarer til et fuldt udbygget Nordhavn – bare i tredobbelt størrelse.
Ole Schrøder blev i juni indstillet som ny formand for Byggesocietetet af en enig landsbestyrelse. Valget af ny formand finder sted 5. september. Ejendomsdagene 2019 afvikles i disse dage på Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Du kan allerede tilmelde dig Ejendomsdagene 2020 ved at klikke her.
Hør i nedenstående video, hvad Ole Schrøder ser frem til på Ejendomsdagene 2019
Læs også Ny landsformand på vej for Byggesocietetet
Læs mere om Ejendomsdagene 2019 her