’Book1 Design Hostel’ åbner efter planen her i bygningen i Mølleparken, som husede Aarhus Hovedbibliotek indtil 2015. Foto: Google Maps

Brøchner Hotels åbner nyt hostelkoncept med 452 senge i Aarhus

I marts 2020 åbner et nyt hostel med 452 senge i bygningen fra 1934 i Mølleparken, der tidligere har huset Aarhus Hovedbibliotek. ’Book1 Design Hostel’ er navnet på Brøchner Hotels’ nye hostel.

Først og fremmest er Book en henvisning til det tidligere bibliotek, der var i bygningen indtil 2015. Book og 1 henviser også til at reservere én seng, en hel sovesal eller måske et af værelserne eller suiterne, som hostellet også tilbyder.

– Book1 Design Hostel er et nyt, uset hostelkoncept, der udover at give bygningen nyt liv med unikt og anderledes design vil have fokus på at skabe ekstraordinære oplevelser med events, nye mad- og barmuligheder til både hostelgæster og lokale, siger adm. direktør Nickolas Krabbe Bjerg, Brøchner Hotels.

Senest har Brøchner Hotels åbnet ’Hotel Ottilia’ i de tidligere Carlsberg-bryggerier i København i januar 2019 samt det 5-stjernede ’Hotel Herman K’ i en tidligere transformerstation. Det var i juni 2018.

Fakta: Book1 Design Hostel i Aarhus

  • Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner i marts 2020 som nyt hostel
  • 396 senge fordelt over bunk dorms til 4-14 personer og pod dorms
  • private dobbeltværelser
  • 24 private hostelsuiter
  • Food court med forskellige madkoncepter
  • Økologisk morgenmad
  • Barer og lounges
  • Sauna
  • Vaskeri
  • Internet

Læs også Tysk kapitalforvalter køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus

Læs også 85 boliger bygges ved tidligere aarhusiansk hovedbibliotek, som bliver til hostel

Læs mange flere Aarhus-nyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder