Foto: Rambøll

Rambøll vinder 40.000 kvm byggeopgave for DSB

DSB skifter over de næste år sin togflåde ud, så togene frem mod 2030 bliver eldrevne. I den transformation bygger og ombygger DSB også værksteder til at vedligeholde og reparere lokomotiver, togsæt og vogne.

DSB har valgt Rambøll som rådgiver til at varetage al projektering af tre nye værkstedshaller, der samlet benævnes Fremtidens værksteder. På projektet er arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og den engelske rådgiver Mott Macdonald underrådgiver til Rambøll.

Værkstederne skal opføres i København, Aarhus og Fredericia og udgør tilsammen godt 40.000 kvm. I København bliver der tale om nybyggeri på banearealet ved de gamle værkstedshaller på Otto Busses Vej tæt på Dybbølsbro Station, i Aarhus startes helt fra bunden med et green field-projekt på et areal ved Årslev lidt vest for Aarhus, og i Fredericia bliver værkstedshaller udvidet og ombygget. De opføres alle med bæredygtighed som ledende princip og skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB.

Værkstedshallerne skal være klar i 2023 i Fredericia, i 2024 i København og i 2025 i Aarhus.

Kontraktsummen udgør 180 millioner kr.

– Vi er stolte af at blive valgt som rådgiver på et så stort projekt, som er det første af sin slags i Danmark. Der er i den grad tale om et multidisciplinært projekt med mange grænseflader, hvor alle vores kompetencer inden for byggeri og baneområdet skal i spil, siger Søren Brøndum, Executive Director i Rambølls byggeridivision.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder