Et muligt kommende, politisk indgreb i form af en ændring af paragraf 5, stk. 2-reglen i Boligreguleringsloven – den såkaldte moderniseringsregel – er stærkt medvirkende til en opbremsning i handel med boligudlejningsejendomme. Et indgreb, der kan føre til, at ejerne fremover fratages muligheden for at hæve huslejen, når de har moderniseret fraflyttede lejligheder.

Usikkerheden presser markedet for boligudlejningsejendomme, skriver dagbladet Børsen.

– Der er selvfølgelig stadig dem, der siger, at hvis prisen er rigtig, så køber vi. Men der er også transaktioner, der sættes på pause, fordi hverken køber eller sælger kan overskue situationen. Sådan er det jo altid, når man varsler et politisk indgreb, siger adm. direktør og partner Peter Winther, Colliers International Danmark, til Børsen.

Et massivt flertal i Folketinget aftalte i februar at nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som skal se på opkøb og moderniseringer af boligudlejningsejendomme. Gruppens arbejde begyndte i april og er planlagt til at afslutte til oktober.

Læs mere i Lynnedsat udvalg mellem branchen og ministeriet skal kulegrave især paragraf 5, stk. 2

Læs også Ejendomdanmark roser udvalg, der skal få fakta om moderniseringer frem

Paragraf 5, stk. 2-reglen i Boligreguleringsloven (den såkaldte moderniseringsregel)

• Paragraf 5.2 giver mulighed for at boliger, der bliver gennemgribende renoveret, kan reguleres efter ”det lejedes værdi” i stedet for ”omkostningsbestemt leje”
• Over 90 procent af de danske boligudlejningsejendomme er ejet af danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser
• Af de øvrige under 10 procent udenlandske er det de nordiske lande – specielt Sverige, som har købt flest danske boligudlejningsejendomme
• Gennemsnitligt blev der ifølge VK-regeringen brugt 5.000 kr. per kvm i 2018-tal på moderniseringer, hvilket tyder på moderniseringer af et højt kvalitativt niveau
• Inden paragraf 5.2-reglen blev indført i juli 1996, resulterede den manglende private investering i lejeboligmassen i, at det offentlige måtte bruge årlige milliardbeløb på byfornyelse. Alene i 1990’erne blev der brugt 55 offentlige mia. kr.
• Udlandet ejer direkte investeringer og aktier i Danmark for samlet 2.430 mia. kr. Det tilsvarende tal for Danmark i udlandet er 3.480 mia. kr.
• Bestemmelsen sikrer private investeringerne for knap en mia. kr. om året, og sikrer dermed i omegnen af 2.000 arbejdspladser i byggefagene
• Fjernelse af bestemmelsen vil medføre store tab for danske investorer og andelshavere
• Danske investorer risikerer tab på op mod 25 procent af disse investeringer – eller samlet i omegnen af 50-80 mia. kr.
• Pensionskasserne ejer gamle boligejendomme for i omegnen af 15-20 mia. kr. og risikerer store tab
• Landets 200.000 andelsboliger er prissat efter reglerne for udlejningsboliger. Langt hovedparten er opført før 1992 og risikerer at falde i værdi med op mod 50 procent, hvis paragraf 5, stk. 2 fjernes
• For en gennemsnitlig andelsbolig svarer det til et tab på 550.000 kr.
• Mange ejere af andelsboliger risikerer at blive teknisk insolvente, heraf er særligt de ca. 40.000 andelsboliger, der er købt de sidste fem år i risikozonen

Kilde: Ejendomdanmark

Læs også Ejendomsbranchen forventer 20 milliarder kr. mindre i afkast i 2019