Coworking-koncept udvider med to lokationer i København

Med planerne på plads og en klar strategi for kontorejendommen Ny Christiansborg tog Nordicals proaktivt fat i en lejer, som matchede ejendommens profil. Med lokationen ved siden af Blox ved vandet centralt i København, ville det være oplagt med en lejer, der levede af at fremleje lokalerne til mindre virksomheder.

Således er det nu coworking-virksomheden Work Share Grow (WSG), der skal have hjemme i Ny Christiansborg. Virksomheden åbner desuden kontor på Østerfælled Torv tæt på Fælledparken.

– Vores koncept er baseret på cosy corporate. Det skal være behageligt at gå på arbejde, men det skal også være nemt at være effektiv. Vores forretningsmodel fangede Nordicals med det samme, og de er lykkedes med at få udlejer til at acceptere de ændringer, der skulle foretages for at gøre ejendommen funktionel, så vi kunne skabe det ønskede kontormiljø for vores medlemmer. Derudover er vi en virksomhed i vækst, og vi har ikke tid til langstrakte forløb. Vi har været begejstrede for hastigheden i processen. Det er gået meget hurtigt fra ide til action til underskrift, siger bestyrelsesformand i WSG, Bo Frausing.

Ny Christiansborg er i fuld gang med at blive moderniseret, og de nye lejere er klar til at flytte ind 1. januar 2020. Der
er fortsat 1.170 kvm ledige kontorer på ejendommens 3. sal, som endnu ikke har fået en ny lejer.

Læs også Nordicals: – Sådan optimerede vi centralt placeret kontorejendom

Læs også Analyse: 122.000 flere udbudte kontorkvm på under et år

Læs også Fokus Asset Management: – Ny WeWork-lokation kunne være blevet hotel (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder