Salg, nedrivning, konvertering og nybyggeri skal afvikle Høje Taastrup-ghetto

Gadehavegaard i Høje Taastrup har fået stemplet ‘hård ghetto’, og det skal der nu laves om på med en udviklingsplan, der lever op til lovens krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger i hårde ghettoområder til 40 procent inden 2030.

Planen for de nuværende 986 almene boliger i Gadehavegård er, at 260 boliger skal nedrives, yderligere 100 boliger sammenlægges til nye, større boliger, og op mod 105 boliger omdannes til ungdomsboliger, og der skal bygges 54 nye seniorboliger. Endelig skal 75 boliger sælges. Alle boliger, der ikke nedrives, skal renoveres.

Desuden opføres et kvarterhus til fælles aktiviteter, mens kommunen med et nyt campus har ekstra fokus på at få områdets unge i uddannelse.

– Vi er meget tilfredse med, at det nu også er lykkedes at lave en stor og visionær fælles udviklingsplan for Gadehavegård i samarbejde med DFB/Domea.dk. Gadehavegård vil med denne plan udvikle sig til et helt nyt kvarter med plads til alle: familierne, singler, de unge og de ældre. Og jeg er særligt glad for, at vi nu kan igangsætte arbejdet med at etablere et nyt campus til studerende, der bliver områdets omdrejningspunkt, siger borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler.

Læs også Formand: Gellerup-renovering mangler 300 millioner kr.

Læs også Privatisering af Mjølnerparken: – Vi får en god pris, og investor får en god investering (+)

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder