Robin Feddern, adm. direktør for Arkitektgruppen

Arkitektgruppen skifter navn og retter fokus mod investering

På selskabets 33-års fødselsdag skifter Arkitektgruppen navn til det tidligere AG Gruppen. Navneskiftet er et led i en proces, hvor selskabet vil arbejde mod at være en spiller, der favner hele værdikæden, og dermed skaber højere afkast for selskabets samarbejdspartnere.

Navnet Arkitektgruppen har gennem tiden givet visse udfordringer og sender signalet om, at selskabet primært består af arkitekter og er et arkitektfirma. Men da Arkitektgruppen altid har været projektudvikler, så skal det nye navn, AG Gruppen, nu favne den palet af ydelser bedre, som selskabet tilbyder samtidig med, at det bygger bro mellem det veltjente og stærke brand, som Arkitektgruppen er, og har været siden 1986.

– Med forkortelsen til AG gruppen bygger vi bro mellem vores gamle navn og fremtiden uden at give køb på de værdier, vi har oparbejdet gennem årene, siger adm. direktør Robin Feddern.

Arkitektgruppen vil med det nye navn fortsætte som et dansk ejet og ledet selskab, som vil arbejde både for danske og udenlandske kunder.

Hidtil har selskabets kerneforretning været projektudvikling og totalentreprise. Det suppleres nu med et øget fokus på investeringsrelationer og strategiske samarbejder, så AG Gruppen kan arbejde fra start til slut i værdikæden. AG Gruppen varetager fremover alt lige fra analyse og identifikation af projektmulighed til aflevering af det nøglefærdige byggeri.

– Vi har en ambition om at skabe Danmarks bedste full-service ejendomsudvikler og med de investeringer, vi har foretaget i den udvikling over de seneste par år, føler vi, at vi er godt på vej. I det ligger blandt andet, at vi skal kunne tage udenlandske investorer i hånden, når de vil ind i Danmark og skrue et investeringsprodukt sammen, som passer ind i deres investeringsmandater samtidig med, at vi leverer de udviklingsprojekter af høj kvalitet, som vi nu har leveret i mere end 30 år, siger Robin Feddern.

Læs også KPC ansætter Colliers-partner som projektdirektør (+)

Læs også Arkitektgruppen styrker indtjeningen, mens omsætningen daler

Læs også Casa-formand Eivind Kolding: – Vi skal bygge billige boliger

Læs også interviewet med udviklingsdirektør Tony Christrup om AG Gruppens dagsorden fra 2018 her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder