RED opruster for at imødekomme markant stigende tilgang af opgaver

Med henblik på at kunne imødekomme en markant stigende tilgang af opgaver, har RED pr. 1. marts ansat Per Sørensen som Senior Associate i Vurdering & Analyse.

Per Sørensen er 47 år og har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor med vægt på finansiering af erhvervssegmentet – de seneste 10 år alene inden for ejendomssektoren. Per er uddannet HD og ejendomsmægler og kommer fra en stilling som Senior Case Manager hos Reviva Capital. Per har desuden erfaring fra både Situs og Aareal Bank, hvor han var henholdsvis Vice President og First Vice President.

Derudover er Anne Sofie Ravn Christensen og Claus Lindkær begge ansat som Junior Associates i vurdering & Analyse.

Med henblik på at styrke afdelingen for Kontorudlejning har RED ansat Kristina Brandt Pedersen som Back Office Assistant pr. 1. april. Kristina er 26 år, uddannet Finansbachelor og kommer fra CEJ Ejendomsadministration, hvor hun har arbejdet med administration af boligudlejningsejendomme og andelsboligforeninger samt udlejninger af boliger.

– Vores seneste ansættelser er et led i en strategisk konsolidering af virksomheden, som skal sikre at vi fortsat kan følge med efterspørgslen og også fremover levere rådgivning på et højt professionelt niveau til et stigende antal klienter. Vi er begejstrede for at kunne byde så mange dygtige medarbejdere velkommen og mærke, hvordan kontoret summer af fornyet energi og kreativitet, siger Managing Partner, Nicholas Thurø.

Læs også: Capital Investment sælger Aarhus-ejendom for trecifret millionbeløb

Læs også: Mægler: Bølge af projektbyggerier vil skabe konkurrence

Læs også: Team valgt til nyt 11.700 kvm byggeri i Carlsberg Byen





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder