Ikoniske Sydhavns-lokaler får berømt lejer

Sydhavnsgade 16, hvor den franske bilproducent Citroën havde sit danske hovedkontor frem til 2017, fyldes snart ud med tysk kvalitet fra Mercedes, som gennem mæglerfirmaet Lintrup & Norgart netop har indgået aftale om at overtage 4.526 kvm af den i alt 7.348 kvm store ejendom.

Men inden den nye lokation kan tages i brug og de 35-40 medarbejdere kan flytte ind i deres nye omgivelser, skal ejendommen gennemgå en omfattende ombygning. Den vil, når den står færdig, indeholde helt nyt showroom set-up, med moderne teknologiske løsninger.

– Vi glæder os rigtig meget til at kunne byde velkommen til et helt nyt univers, hvor kunderne bliver taget med på en rejse og tilgængeligheden til vores showroom og værksted er i absolut top. Transformationen er allerede i fuld gang og de nye visionære planer er blevet varmt modtaget af vores medarbejdere, siger adm. direktør for Mercedes-Benz CPH Lars Simper.

Aberdeen Standard Investments, der ejer Sydhavnsgade 16, er stolt over, at et stærkt brand som Mercedes flytter ind.

– Set i bakspejlet er vi glade for, at vi havde ro i maven til at vente på, at den helt rigtige lejer kom. Det at huset nu føres videre i samme ånd, understreger ejendommens karakter og tilfører værdi til dens historie, siger deputy fund manager Henrik Kehlet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder