onsdag 03. april 2019 09:25
Aberdeen lancerer fond til pengestærke investorer
Aberdeen Standard Investment lancerer en europæisk ejendomsfond, der kan investere i hele EU, samt Norge og Schweiz. Fokus bliver dog på Tyskland, Frankrig, Benelux og Norden. Der er tale om investeringer i kontor, retail, hoteller, datacentre og logistikejendomme med en lejekontrakt med økonomisk stærke lejere i minimum 10 år.
Fonden, der allerede er åbnet for tegning, men launches forventningsvis inden udgangen af Q219, er baseret i Luxembourg, men det er danske Troels Brøndum Andersen, der skal være fund manager. Fonden er open ended og søsterfond til en fond, som blev lanceret i Storbritannien i 2003, hvor der nu er en volumen på 2,5 milliarder pund. Aberdeen Standard vurderer, at den første milliard kr. vil være tegnet i løbet af 12 måneder, men at der på sigt tegnes for 250 millioner euro.
– Der er ingen tvivl om, at alt er dyrt lige nu, og det ved alle investorer, men vi har de lange investeringsbriller på, og det er lejen, som skal generere udbyttet, siger Troels Brøndum Andersen.
Han fortæller, at det danske marked afsøges for investeringer af transaktionsafdelingen, men at den første investering, som fonden foretager nok vil være på tysk grund.
Minimumsindskudet i fonden er 5 millioner euro og henvender sig til langsigtede og formuende investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber. Det forventede kontante udbytte er 3-4 procent pro anno.
Læs også: Her er planerne for Aberdeen Standards 36.500 etagemeter i København K (+)
Læs også: Britisk kapitalforvalter sælger 97 Valby-lejligheder
Læs også: Sadolin & Albæks høje overskudsgrad forduftet efter Colliers-fusion