Adm. direktør i Københavns Kommune afskediget

Økonomiudvalget i Københavns Kommune besluttede på sit møde den 19. marts efter anmodning fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen at indlede en afskedigelsessag mod den administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Pernille Andersen.

– Jeg har efter nøje overvejelse besluttet at anmode Økonomiudvalget om at indlede en afskedigelsessag mod Teknik- og Miljøforvaltningens administrerende direktør. Baggrunden herfor er, at der samlet set tegner sig et billede af en forvaltning med utilstrækkelig klarhed om forretningsgangene. Det har på den baggrund været min vurdering, at der er brug for en ny administrerende direktør i spidsen for forvaltningen. Eftersom der er tale om en personalesag, kan jeg ikke udtale mig yderligere om sagen, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Økonomiudvalget ventes at behandle en egentlig afskedigelsessag på deres møde 2. april, hvorefter sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen den 11. april. Først herefter vil der blive taget stilling til, hvem der bliver konstitueret på posten som administrerende direktør. Arbejdet med at finde en ny administrerende direktør til Teknik- og Miljøforvaltningen vil også først blive påbegyndt efter denne dato.

Pernille Andersen har været adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen siden 2013.

Læs også: Nationalbanken: Ny boligskat vil sænke priser på ejerlejligheder med 5,8 procent

Læs også: De skal tegne og projektere ny lufthavnsterminal

Læs også: Privatisering af Mjølnerparken: – Vi får en god pris, og investor får en god investering (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder