Nyt 50.000 kvm lagerbyggeri i Taulov er en spekulativ trecifret millioninvestering

Investeringen i det 49.300 kvm store logistikbyggeri bliver den hidtil største investering i Taulov Dry Port. PFA og ADP indgik i efteråret 2017 et joint-venture, hvor de to parter i fællesskab over de næste 10 år vil investere mellem 1,5 – 2,0 milliarder kr. i udviklingen at Taulov Dry Port, som har til mål at blive Danmarks førende multimodale transport- og logistikcenter.

Det 49.300 kvm store lager- og logistikbyggeri kommer til at koste et stort trecifret millionbeløb og er fuldstændigt spekulativt, oplyser ADP tirsdag morgen. ADP og PFA ser flaskehalse på logistikmarkedet lige nu, men den første del på 26.000 kvm står efter planen først færdig i december 2020. Resten i 2021.

– Med opførelsen af 49.300 kvm lagerejendomme tager vi et vigtigt skridt i udviklingen af Taulov Dry Port. Vi bygger ét af Danmarks største lager- og logistikcentre i 10,5 meters højde, hvilket giver os et unikt og fleksibelt produkt, som imødekommer kundernes krav til effektiv godshåndtering og central beliggenhed i forhold til konsolidering af gods, siger Rune D. Rasmussen, CCO i ADP.

Lagerejendommene udlejes i enheder ned til 2.000 kvm, og de enkelte enheder kan skaleres og indrettes til håndtering af forskellige former for produkter og typer af virksomheder. Lagrene opføres med porte og ramper. Der er ligeledes mulighed for etablering af kontor- og administrationsfaciliteter i indskudte mezzanin.

Etablering af de 49.300 m2 lager- og logistikbyggeri bliver den hidtil største investering i joint-venture samarbejdet mellem PFA og ADP, hvor parterne både står for køb af grund og investering i byggeriet.

– Vi følger nøje udviklingen inden for lager og logistik, og lige nu oplever markedet den laveste tomgang inden for lager- og logistikejendomme i 10 år. Opførelsen af de 49.300 m2 lager- og logistikejendomme vil understøtte markedets efterspørgsel efter ledige lejemål, og projektet er samtidig strategisk vigtigt for os i forhold til at præge udviklingen inden for logistikejendomme, siger Mikael Fogemann, Chief Portfolio Manager, PFA.

Læs også: PFA og ADP køber 500.000 kvm. i Taulov ved Fredericia

Læs også: PFA og partner bygger logistikcenter på 28.000 kvm ved Fredericia

Læs også: Jesper Gemmer skal udvikle Taulov

Læs også: Derfor vinder PLH Arkitekter nyt domicil til trecifret millionbeløb (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder