Ny 80.000 kvm udvidelse af lufthavnsterminal koster 4 milliarder kr.

Københavns Lufthavn gør nu klar til det hidtil største byggeprojekt på rejsen mod en lufthavn med plads til 40 millioner passagerer. Der planlægges en udbygning af terminalområdet på i alt 80.000 kvm – en udbygning så stor, at den svarer til at bygge et mindre supersygehus.

Det betyder, at passagerer, medarbejdere og flyselskaber får mere plads og bedre forhold i bagageudleveringen og det travle passagerområde i terminalen mellem Gates C og B.

Som noget nyt sætter lufthavnen sig sammen med de valgte arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører de næste 12 måneder, hvor man sammen udformer og udvikler det færdige projekt. Navnene, der kommer til at udgøre holdet, præsenteres fredag.

Byggeriet midt i lufthavnen skal foregå mens fly, medarbejdere og passagerer bruger lufthavnen som de plejer. Så stort et byggeprojekt midt i lufthavnens kerne er naturligvis ikke uden udfordringer.

– Der kan ske fejl, og det kan betyde forsinkelser eller gener for passagerer, flyselskaber og andre brugere af lufthavnen. Målsætningen er selvfølgelig at gennemføre projektet, så det bliver udført til størst mulig glæde for alle, der bruger Københavns Lufthavn, siger adm direktør, Thomas Woldbye.

  • Terminalen mellem Gates C og Gates B udvides med 80.000 kvm
  • Tilbygningen er 270 m. lang og rækker 60 meter ud fra den nuværende facade.
  • Første etape af byggeriet er færdig i 2023. Anden fase i 2028/29.
  • Projektet vil skabe cirka 350 byggejobs i hele perioden.
  • Københavns Lufthavn investerer cirka 4 milliarder kr. i projektet. Samlet forventes en investering på 20 milliarder kr. i at gøre plads til 40 millioner rejsende.
  • I dag rejser der årligt 30 millioner passagerer gennem terminalerne.
  • Lufthavnen har netop udvidet Terminal 2 og 3 og hele sikkerhedskontrollen og er i gang med at bygge en Finger E. Her er første etape klar til sommer.

Læs også: Regeringen vil investere 2,5 milliarder kr. i Københavns Lufthavn-projekter

Læs også: EDC Poul Erik Bech mister erhvervsprofil til Københavns Lufthavne





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder