Flakhaven 1 i Odense. Foto: Nordicals Odense

Danmarks største foredragsbureau får 1.200 kvm på Flakhaven

1.209 kvm kontor får Athenas, der er landets største formidler af foredrag, når foredragsbureauet 1. maj rykker ind på 1. sal i den tidligere Danske Bank-bygning på Flakhaven 1 i Odense.

Ifølge indehaver og erhvervsmægler Morten Rasmussen, Nordicals Odense, skal Athenas bruge lokalerne til kontor og administration.

– Flakhavens placering og udsigt er unik – det findes ikke meget bedre andre steder i byen. Ud over ønsket om en central beliggenhed havde Athenas et ønske om at få alle medarbejderne til at sidde i ét plan. Det er få kontorlokaler i centrum, som kan rumme de mange medarbejdere i ét plan, men det ønske opfylder Flakhaven 1, siger Morten Rasmussen.

Inden Athenas’ indflytning om tre måneder bliver kontoret moderniseret og afleveret indflytningsklart – dog med stor respekt for ejendommens historie og arkitektur.

Athenas er i dag beliggende på Vestergade 63 i Odense centrum, hvor bureauet har et lejemål fordelt på flere etager.

Ejendommen på Flakhaven 1 er nu fuldt udlejet på 1.-3. sal, mens stueetagen stadig er ledig. I stueetagen er det ifølge Morten Rasmussen planen at omdanne de tidligere banklokaler til retail og/eller restauration.

Solgt i både 2016 og 2018
Som Estate Pluss har skrevet, overtog en lokal ejendomsinvestor 1. oktober 2018 Flakhaven 1-ejendommen i en off-market-transaktion. Bag salget stod den britiske kapitalforvalter M7 Real Estate og den amerikanske kapitalforvalter H.I.G Capital, som købte den historiske ejendom fra 1873 i november 2016 af Danske Bank.

Se transaktionssum, navn på den lokale ejendomsinvestor og andre oplysninger i Flakhaven-ejendom i Odense solgt for trecifret millionbeløb (+).

Flakhaven-ejendommens areal er i alt 5.586 kvm, hvoraf 1.451 kvm er beliggende i kælderen, og indeholder alt fra velkomstområde og kontorer til kantine.

Læs også Mægler fundet til Topdanmark-udlejning af 240 boliger i Odense

Læs mange flere nyheder om udlejning her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder