Aarhus. Foto: Shutterstock

Prime Office tjener over en halv milliard kr.

Det relativt ukendte aarhusianske ejendomsselskab Prime Office lever et stille liv under radaren. Selskabet er stiftet af adm. direktør Mogens Vinther Møller, er børsnoteret, godkendt som såkaldt alternativ investeringsfond – og skabt bemærkelsesværdige resultater, skriver dagbladet Børsen.

Prime Office har i de foregående fem regnskabsår siden 2013 tjent i alt over 500 millioner kr. på bundlinjen til sine godt 600 aktionærer. Regnskabsåret 2018 vil give yderligere mellem 140 og 167 millioner kr., meddelte selskabet i en opjustering fra 9. januar.

Prime Office investerer i tyske ejendomme.

– Det er meget nemt at forklare: Tyskland er EU’s stærkeste økonomi. 80 millioner mennesker. Solide lejere, lange kontrakter, gode beliggenheder i store byer. Højt afkast og lav risiko. Efter min mening verdens bedste investeringsland, siger Mogens Vinther Møller til Børsen.

Prisniveauet er en anden god grund. Prime Office’ samlede portefølje har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på under 9.000 kr. i Aarhus er kvadratmeterprisen 30.000 kr. – i København endnu højere.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder