Habour Gate med 26 eksklusive lejligheder er en del af Cloud City-projektet på havnefronten i Aalborg. Illustration: BIG

Strid om regnefejl giver Cloud City-projekt i Aalborg massive problemer

Det prestigefyldte Cloud City-projekt på havnefronten i Aalborg er havnet i problemer, og ifølge folkene bag det store byggeri betyder en regnefejl, at en stor del af projektet skal starte forfra.

Det drejer sig om den del af byggeriet, der hedder Habour Gate bestående af 26 eksklusive lejligheder ned til Limfjorden. Byggeriet var gået i gang, men det er nu sat på pause. Ifølge direktøren for Cloud City, Martin Nielsen, skyldes det en regnefejl hos Cowi.

– Vi havde Cowi til at stå for projektet, og de har beregnet hele kælderstrukturen og strukturen i huset. De har også hjulpet mig med at lave en beregning på prisen på parkeringskælderen, og den er desværre stukket rigtig, rigtig meget af, siger Martin Nielsen til TV2 Nord.

De forkerte beregninger betyder, at parkeringskælderen kommer til at koste 18 millioner kr. mere end først beregnet.

Cowi afviser
Cowi afviser over for TV2 Nord, at den rådgivende ingeniørvirksomhed har ansvaret for regnefejlen:

– Vi er naturligvis kede af på byens vegne, at der nu er sket en opbremsning af Harbour Gate-projektet. Men vi er også meget ærgerlige over, at Martin Nielsen har den opfattelse, at Cowi er skyld i dette. Den opfattelse er vi meget uenige i.

Cowis pressechef, Charlotte Holm, oplyser videre til TV2 Nord, at Cowi har hjulpet med forskellige beregninger af blandt andet parkeringsanlægget, men at beregningerne hviler på forskellige forudsætninger, der skal opfyldes, før beregningerne passer.

Den vigtigste nye bygning i Cloud City-projektet, hvor Aalborgs spritfabrikker tidligere lå, er Harbour Gate tegnet af BIG.

Læs også Fra snapsehal til art center: Realdania støtter transformation med 80 millioner kr.

Seneste nyheder om Aalborg:

Nordjyske Valhal Estate kaster sig ud i gourmetrestaurant-sats (+)

Calum stævner Aalborg Kommune i Stigsborg Havnefront-sag

Gammel spritfabrik i Aalborg bliver til 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger

Privat bygherre bygger 156 boliger i nyt center i Aalborg

Første grund solgt i ny Aalborg-bydel med op til 4.000 boliger

Læs mange flere nyheder om Aalborg her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder