Sådan bliver projektet med ni, nye holme ud for Avedøre Holme præsenteret. Illustration: Urban Power for Hvidovre Kommune

Hvidovre vil bygge nyt kæmpe erhvervsområde på ni nye holme

Ni kunstige holme skal anlægges ud for Avedøre Holme i forbindelse med etablering af et enormt erhvervsområde.

Det erfarer TV2.

Med de ni, nye holme vil Hvidovre Kommune sætte fart på erhvervsudviklingen sammen med investorer i et offentligt og privat samarbejde.

– Der har været meget fokus på at bygge dyre boliger til vandet i københavnsområdet, men det her projekt har en helt andet profil – at sikre en fremtid for arbejdspladser tæt på København, siger en kilde med kendskab til projektet til TV2.

Allerede i 1960’erne førte et landindvindingsprojekt til Danmarks største erhvervsområde, Avedøre Holme, der med de nye holme næsten fordobles i areal.

Det nye område svarer til 420 fodboldbaner og vil ifølge beregninger fra Deloitte og Rambøll for Hvidovre Kommune tiltrække op til 380 nye virksomheder, når det er færdigudviklet, og skabe 12.000 arbejdspladser.

Hvidovre Kommune forventer, at projektet er færdigudbygget i 2040, efter de første grunde er kommet til salg i 2028. Grundsalg skal finansiere projektet, oplyser TV2.

De nye planer præsenteres på et pressemøde i dag, mandag, klokken 11 på Avedøreværket af Hvidovre Kommunes borgmester Helle Adelborg (S). Det sker sammen med blandt andre erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og København Kommunes overborgmester Frank Jensen (S).

Urban Power har slået stregerne til det overordnede projekt.

Læs mere i ”Holmene”-projekt skal være et 2,4 millioner kvm stort erhvervsområde (+)

Læs også artikler om ”Lynetteholmen”-projektet

Politikere i København godkender ”Lynetteholmen”

Bred opbakning til ”Lynetteholmen” i Folketinget

Omegnsborgmestre: Sådan kan ”Lynetteholmen”-projekt påvirke vores tiltrækningskraft (+)

Urban Power overrasket over hurtig politisk opbakning til ”Lynetteholmen” (+)

Byggesocietetet: ”Lynetteholmen”-plan er rettidig omhu på højeste niveau

Læs alle artikler om Lynetteholmen her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder