Juul Frost skal bygge i Addis Ababa.
Juul Frost skal bygge i Addis Ababa. Illustration: Juul Frost Arkitekter

Juul Frost skal tegne by på 175.000 kvm i Afrika

Juul Frost Arkitekter skal udforme et nyt og attraktivt boligområde på 175.000 kvm i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

Boligområdet er en del af en masterplan, der omfatter både boliger, kommercielle bygninger, shoppingcentre, kontorer, skole, moske, hotel og grønne områder. Derudover indbefatter opgaven udviklingen af boligtyper til området.

– Vi har udarbejdet en helhedsorienteret plan ved at sætte alle tegnestuens tværfaglige kompetencer inden for bygning og bebyggelse, by, byrum og landskab i spil. Planens boligtårne er placeret i mindre kvarterer og nedskaleret gennem variation af bygningshøjden og deres udformning. Vi har sørget for høje boligstandarder og masser af grønne mellemrum, som alt sammen skal sikre de bedst mulige rammer om hverdagslivet for kvarterets brugere og besøgende, siger partner Flemming Frost, Juul Frost Arkitekter.

Ny bydel i Addis Ababa tegnet af Juul Frost.
Ny bydel i Addis Ababa tegnet af Juul Frost. Illustration: Juul Frost Arkitekter

Med projektet håber Juul Frost Arkitekter på at kunne bidrage til byens rivende udvikling. Etiopien har de sidste årtier opnået betydelige udviklingsresultater og løftet millioner ud af fattigdom. Den ambitiøse målsætning er at blive et mellemindkomstland inden 2025, vel at mærke gennem en CO2-neutral vækst.

Der er derfor presserende behov for bæredygtig urban udvikling. Midroc Property Development, som er bygherre, ejes af Sheik Mohammed Hussein Al-Amoudi, der er født og opvokset i Etiopien.

Juul Frost Arkitekter har 33  medarbejdere og arbejder især med strategisk byudvikling, landskabsprojekter og erhvervs- og boligbyggeri.

Netop nu udvikler tegnestuen flere boligområder i Danmark, blandt andet Filmhusene på Værløse Flyvestation, og virksomheden har sat stregerne til både det 57 meter høje hus i Holbæk, Karré 31, og Helsingborgs kommende World Trade Center. I Kaliningrad, Rusland, er tegnestuen ved at udforme et arkitektonisk og urbant designkoncept for et over 380.000 kvm nyt byområde.

Læs også Danske pensionsselskaber investerer massivt i afrikanske infrastrukturprojekter

Læs også Ny partner i Juul Frost Arkitekter kommer fra Arkitema





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder