”Peter Bangs Hus” - på Peter Bangs Vej 49-51 og Stægers Alle 1-5 - med 41 boliger og 1 erhvervslejemål indgår i Blackstone-handlen på Frederiksberg. Foto: Google Maps

Blackstone i Danmark: Vi tager beboerbekymring meget seriøst

Efter tirsdagens bekræftelse af, at det er selskabet ”DK Resi 2018 Propco III”, som er tilknyttet The Blackstone Group, der har købt ”Peter Bangs Hus”, ”Svalegården” og ”Den Sønderjyske By” med i alt 424 lejligheder og 15 erhvervslejemål af Frederiksberg Boligfond, forsøger Blackstone at imødekomme den seneste tids beboerbekymring.

Det oplyser TV 2 Lorry.

– Det er ny viden for os, at nogle lejere er bekymrede, og det tager vi naturligvis meget seriøst. Vi vil altid gerne lytte til vore lejere, ligesom vi altid er interesserede i at indgå i dialog, så vi hurtigst muligt kan udbedre eventuelle problemer, skriver Blackstone til TV 2 Lorry.

Blackstone ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV 2 Lorry, at den amerikanske kapitalforvalter har forståelse for, at renoveringsarbejde på kort sigt kan medføre gener over for lejerne, og ”det er naturligvis aldrig et selvstændigt mål at hæve huslejen”.

Blackstones strategi er formuleret som ”Buy it, fix it, sell it” – på dansk: Køb det, renover det, sælg det.

Frederiksberg Boligfond har solgt de tre udlejningsejendomme Peter Bangs Hus, Svalegården og Den Sønderjyske By for ”lige under” 1 milliard kr.

Kilde: Blackstone.com

Læs mere i Blackstone køber 424 boliger på Frederiksberg for knap 1 milliard kr.

Læs også Amerikansk kapitalforvalter meldes tæt på milliardhandel på Frederiksberg

Læs mere om handlen i Udenlandsk investor køber 424 boliger på Frederiksberg (+)

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder