Arkivmodelfoto.

En tredjedel af alle danskere over 55 år vil flytte i senioregnet bolig 

Hver tredje dansker kunne godt tænke sig at flytte i en ny og mindre bolig. Det gælder ikke mindst et stigende antal villaejere, der vil bytte hus og have ud med en lejlighed.

De store ændringer i flyttemønstrene og behovene på det danske boligmarked vil skabe vindere og tabere blandt de danske kommuner. 

Danske villaejere på vej ind i den tredje alder har i stigende grad planer om at skifte hus og have ud med et liv i senioregnede boliger. Hele 42,1 procent af danskere fra 55 år og opefter bor i dag i en villa, som de ejer. Hvis der bliver adgang til den type boliger, som de ønsker, vil denne andel falde til 22,9 procent i fremtiden. Det betyder, at kommunerne må bygge andre typer boliger, hvis man ønsker at bibeholde de ældre borgere, der ellers vil flytte til områder, hvor de kan få opfyldt deres behov. 

I alt ønsker 30,8 procent af danskere over 55 år at flytte til en ny og mindre – og eventuelt mere centralt beliggende – bolig efterhånden, som de bliver ældre, og de mener ikke plejehjem.

Så der kan forventes et dramatisk skifte i flyttemønstrene og behovene på boligmarkedet i de kommende år. Det viser nye tal i rapporten ”Kommunerapport 2018 – Kampen om borgerne”, som udgives af rådgivningsvirksomheden Exometric i samarbejde med Kuben Management.

Budskab
Budskabet i rapporten er klart. De kommuner, der får den demografiske udvikling indarbejdet i deres byplanlægning og udviklingsstrategi, vil kunne høste frugterne af en dynamisk rotationseffekt på boligmarkedet.

Rapporten er dermed et opråb til danske kommuner om at tage den demografiske udvikling seriøst. Og et er sikkert: Vi bliver flere og flere ældre i Danmark. I 2042 vil hver fjerde dansker ifølge Danmarks Statistik være over 65 år. 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder