Strøget i København. Foto: Google Maps

2025 kan blive et skelsættende år for butiksejendomme

Syv år. Altså i 2025 forventer erhvervsmæglerfirmaet Colliers, at der er skabt ligevægt mellem online og fysiske butikker og dermed også en egentlig ”omnichannel”-strategi for butikker.

Det er en af konklusionerne, som Colliers drager i sin nye rapport, der blev offentliggjort torsdag i forbindelse med Mapic, Mipims ”lillesøster” specialiseret i butiksejendomme. I EMEA-undersøgelsen, ”The Retail Rollercoaster”, forudser Colliers flere markante ændringer med betydning for ejendomsbranchen.

Således vurderer den globale erhvervsejendomsmægler, at 2025 ser ud til at blive et ”skelsættende år” for butiksejendomme. Med andre ord vil det – ifølge Colliers – derfor tage syv år, før der inden for de forskellige detailhandelssegmenter i Europa er genskabt ligevægt mellem handel i fysiske butikker og på nettet.

– Vi kan konstatere, at væksten i nethandlen for alvor er begyndt at aftage, og vi vurderer, at den markedsandel, som nethandlen har fået inden for detailhandlen i Storbritannien – 27 procent – er enestående i europæisk sammenhæng.

– På regionalt niveau forventer vi, at 2025 bliver et skelsættende år for de europæiske markeder, da handlen på internettet i alle de områder vil have nået et mætningspunkt, siger Co-Head EMEA Retail Etienne van Unen, Colliers.

Amazon nytænker koncept
Ifølge Colliers-undersøgelsen forventes efterspørgsel efter butikslokaler at komme enten fra nye detailhandlere eller de allerstørste internetvirksomheder, fordi ingen af dem slås med ”arven” fra det 20. århundrede i form af en vidt forgrenet – og til tider omkostningstung – afsætningskæde.

Over hele Europa er der nu fokus på at optimere den fysiske butik.

– Vi ser udviklingen bide sig fast på flere områder. Hypermarkeder er faktisk blevet for store og forsøger nu at finde alternative anvendelsesmuligheder. Og high street er ved at adoptere nogle af de oplevelsesmuligheder, som centrene har givet for at øge attraktiviteten. Der er en bevægelse i gang, der kommer til at ændre branchens fysiske rammer på flere fronter, slog et panel i fællesskab fast torsdag på Mapic.

Colliers bemærker, at Amazon er ved at ændre sig fundamentalt fra oprindeligt at sælge varer på nettet til at formidle teknologi og til også at have fysiske butikker til at udstille et let omskifteligt og bredt udvalg af varenavne og produkter.

– Amazon er ved at nytænke det koncept, som supermarkeder og varehuse vil tage til sig i det næste århundrede, og derved er de ved at blive en af verdens største brugere på markedet for butiksejendomme, siger Etienne van Unen, Colliers.

Brug for samarbejde
Sideløbende med omvæltningerne forventes reallønsstigninger at bidrage til at øge forbruget af mere luksusbetonede varer med cirka 3,9 procent årligt i Europa i de næste fem år.

Ifølge Colliers er alle interessenter i detailhandlen ”nødt til at arbejde sammen og tage de nødvendige skridt, ligesom det er op til regeringerne i Europa at gøre noget ved den massive konkurrencefordel, som de meget store nethandelsvirksomheder har i dag”.

Mapic foregår 14.-16. november i Cannes. Estate Media deltager på messen.

Seneste artikler fra Mapic:

250.000 kvm shoppingcenter til over 7 milliarder kr. på vej i Abu Dhabi (+)

Absalon & Co går med i nyt internationalt partnerskab

Dørene åbnet til Europas største messe for retailejendomme

Læs mange flere nyheder om butiksejendomme her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder