Silkeborg. Foto: Silkeborg Kommune

Tre teams ledet af BIG, Effekt og SLA videre i stor Silkeborg-konkurrence

Et ansøgerfelt på 22 teams til at blive prækvalificeret til en arkitektkonkurrence om en masterplan for Søfronten og Havnen i Silkeborg er nu blevet reduceret til tre teams ledet af henholdsvis BIG, Effekt og SLA.

– Det er meget kvalificerede teams, som har budt på opgaven, og som gerne vil være med til at udvikle et af Silkeborgs mest spændende og bynære områder. Vi har udvalgt tre teams, som repræsenterer en stærk og bred kombination af fagligheder og ikke mindst stor erfaring fra lignede projekter. Jeg glæder jeg mig til at se konkrete bud på, hvordan vi kan skabe endnu mere liv og sammenhæng i midtbyen, siger borgmester Steen Vindum (V), Silkeborg Kommune.

Konkurrencen er udskrevet af Realdania, Silkeborg Kommune og lokale virksomheder, og helt overordnet skal masterplanen for Søfronten og Havnen styrke sammenhængen mellem Silkeborgs nærhed til natur og bylivet i byens midte.

– Masterplanen skal gøre arealerne langs Søfronten tilgængelige for borgere og besøgende i Silkeborg og give plads til forskellige former for kulturel aktivitet. Samtidig skal planen sikre en bedre sammenhæng mellem Søfronten, Papirfabrikken og Havnen, lyder projektbeskrivelsen.

To faser
Konkurrencen gennemføres i to faser mellem november 2018 og april 2019.

I fase 1 skal de tre teams komme med en overordnet analyse af bymidten og tænke placering af et nyt Jorn-museum og andre aktiviteter – som for eksempel et nyt søbad, et grønt byrum samt fritids- og vandaktiviteter – ind i en samlet plan.

Fase 2 tager afsæt i anbefalingerne fra fase 1. Her skal holdene levere en samlet masterplan for søfront- og havnearealerne.

Fakta om de tre teams:

Team BIG
BIG – Bjarke Ingels Group (hovedrådgiver)
Tyréns – (underrådgiver)
Urgent.Agency (underrådgiver)

Teamet Effekt
Effekt Arkitekter (hovedrådgiver)
Trafikplan (underrådgiver)
Colliers International Danmark (konsulent)
WTM Engineers International (konsulent)
Simon Prahm, medstifter og adm. direktør i Game (konsulent)
Kasper Larsen, forretningsudvikler i Camp Adventure (konsulent)

Teamet SLA
SLA (hovedrådgiver)
Colorcloud Studio (arkitektur og planlægning)
Ry Outdoor 365 / Festival (outdoor i byudvikling)
University of Stirling (retail og butiksliv)
Living Concepts (turisme- og bybranding)
Morten Daugaard (storskalaplanlægning og transformation)
Ole B. Jensen (trafik og parkering)

Læs også Arkitema topper listen over største arkitektfirmaer (+)

Læs også 3XN runder tocifret millionoverskud med store projekter (+)

Læs også Urban Power overrasket over hurtig politisk opbakning til ”Lynetteholmen” (+)

Læs mange flere nyheder om arkitektvirksomheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder