Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn. Foto: By & Havn

By & Havn glæder sig over grundsalg til Nykredit

– Vi glæder os over, at Nykredit ønsker at bygge nyt domicil og flytte hovedkontoret til et område, som er særdeles attraktivt både for private og for virksomheder.

Det siger adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn, i en kommentar til, at Nykredit forlader Kalvebod Brygge for i stedet at bygge et nyt hovedkontor i Københavns Nordhavn.

Det nye hovedkontor – på grunden ”Holm 8” på en endnu ukendt adresse – forventes at blive cirka 28.000 kvm og får plads til cirka 1.650 medarbejdere.

– Den forventede placering ved Kalkbrænderihavnen er ideel for en stor virksomhed, idet placeringen ligger i kort afstand til den kommende metrostation Orientkaj, som ventes at åbne i 2020. Vi ser frem til en afgørende og god dialog og proces om den endelige udformning af Nykredits domicil, siger Anne Skovbro.

Det er Nykredits medarbejdere, der i dag sidder fordelt i de tre ejendomme ”Glaskuben”, ”Krystallen” og Kalvebod Brygge 47, der rykker ind i det nye hovedsæde.

Estate Media har spurgt By & Havn, hvad grunden “Holm 8” er solgt for, hvortil svaret lyder:

– Vi kan ikke sige noget om prisen på nuværende tidspunkt.

Læs mere i Nykredit bygger nyt hovedkontor på 28.000 kvm i Københavns Nordhavn

Se også Illustrationer: Her skal Nykredits nye hovedkontor ligge (+)

Bliver lejer
Koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit, forventer, at opførelsen af hovedsædet begynder primo 2020 med henblik på indflytning i 2. halvår af 2022.

Nykredit har af By & Havn købt retten til at bygge på grunden, men Nykredit kommer ikke til at eje sit nye hovedsæde. Byggeretten samt opførelsen af hovedsædet forventes solgt til en investor, hvorefter Nykredit ved indflytning bliver lejer.

Det vil i første omgang være de fem pensionsselskaber, der ejer en minoritetsaktiepost i Nykredit-koncernen, der får lov til at byde på at opføre det nye hovedsæde. Det vil sige PFA Pension, Pensiondanmark, PKA, AP Pension og MP Pension – eventuelt i samarbejde med andre partnere.

Estate Magasin nr. 5/2018, som udkommer i denne uge, bringer i øvrigt en stor artikel om Anne Skovbros opgaver som ny direktør for By & Havn. Læs artiklen (begynder på side 9) og resten af det nye magasin online her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder