Randers Storcenter. Foto: Google Maps

Politikere i Randers overvejer at gøre butiksområde mindre for at hjælpe mindre butikker

Politikerne i Randers Kommune skal vurdere, om der skal lægges en dæmper på butikkernes vokseværk i Randers’ sydlig bydel Paderup.

Det skriver Randers Amtsavis.

På et byrådsmøde 19. marts blev det besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag til et tillæg til kommuneplanen om handlen i midtbyen og Paderup. Det forslag er nu færdigt, og byrådet vedtog for nylig at sende det i offentlig høring i otte uger.

Tillægget vil betyde, at rammen for det såkaldte aflastningscenter Paderup, der dækker over hele områdets butiksareal og ikke kun Randers Storcenter, reduceres fra 93.000 kvm til 86.000. I øjeblikket er cirka 76.000 kvm i brug, og forslaget påvirker derfor ikke eksisterende butikker.

Derudover lægges der op til, at der ikke kan planlægges nye, overdækkede butikscentre, ligesom butiksstørrelser tilpasses. Tiltaget kommer blandt andet som en reaktion på, at omsætningen i Randers midtby de sidste 20 år er faldet med 800 millioner kr., mens omsætningen i Paderup i samme periode er steget med 700 millioner kr., skriver avisen.

– Det positive er, at rammerne indskrænkes for aflastningscentret, som jeg jo egentlig hellere vil kalde et belastningscenter. Jeg havde dog foreslået, at man skar ned til 81.000 kvm, så jeg er faktisk i tvivl om, om jeg vil stemme for, når den tid kommer, siger medlem af Udviklingsudvalget i Randers Kommune Mogens Nyholm (R) til Randers Amtsavis.

Læs også Nordens største take away-pizzakæde vil åbne 40 steder i Danmark

Læs også Italiensk ejendomsforvalter køber strøgejendom som første opkøb i Norden (+)

Læs også International fond køber to Aarhus-ejendomme for 240 millioner kr.

Læs også Lars Thylander: Derfor køber vi strøgejendom til 69 millioner kr. (+)

Læs også Historisk mange tomme butikker i Region Hovedstaden

Læs mange flere nyheder om butikker her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder