Jesper Larsen, Property Partners.
Jesper Larsen er en af tre grundlæggere af det nye investeringsselskab Phelix

Jesper Larsen skal styre nyt byudviklingsselskab

Når der i de kommende år bliver sat turbo på by- og ejendomsudviklingen i Holstebro, bliver det med en lokal og yderst erfaren mand ved roret. Den nyansatte adm. direktør i Holstebro Udvikling, Jesper Larsen, har beskæftiget sig med udvikling og salg af ejendomme det meste af sit liv. 

– Jeg er super glad for at kunne være med til at præge udviklingen i Holstebro. Min familie og jeg har boet i Holstebro i snart 30 år, og det er en stor glæde for mig, at jeg med min erfaring og mit netværk nu kan bidrage til at igangsætte spændende udviklingsprojekter og forhåbentlig tiltrække flere gode kræfter til byen i form af investorer, siger den nytiltrådte direktør. 

Jesper Larsen er uddannet i den finansielle sektor og har siden 2005 været medejer og direktør i ejendomsselskabet Property Partners, der ejer og udvikler ejendomme primært inden for kontor- og boligområdet. Her har han gennem årene stået for drift og udvikling af en lang række projekter og ejendomme rundt omkring i hele landet – lige fra køb af grunde, nye lokalplaner, byggeri og salg til investorer samt ombygning af eksisterende ejendomme.

Han har været medejer i Property Partners siden 2005 og projektansvarlig for blandt andet Herningcentret og Rosengårdcentret før salget til internationale investorer. Han også været underdirektør i Difko med ansvar for 60 ansatte inden for ejendomsområdet. Desuden sidder han i bestyrelsen for Lokalebasen.dk.

– Jesper Larsen har mange års erfaring inden for ejendomsudvikling og -investering og har i den forbindelse også et meget stort personligt netværk i branchen. Samtidig har han sine rødder i Holstebro og har dermed et stort lokalkendskab til byen. Vi har store forventninger til samarbejdet, siger bestyrelsesformand Annemette Færch. 

Holstebro skal fortsat være dynamo i Nordvestjylland
Den første opgave for den nytiltrådte direktør bliver i samarbejde med bestyrelsen at udarbejde en masterplan for byudviklingen: 

– Det skal være en plan, som både er visionær, langsigtet og realiserbar, og som sikrer en rød tråd i arbejdet med at udvikle byen. Der er allerede kig på spændende og attraktive udviklingsmuligheder – herunder udviklingen af Slagterigrunden og Sygehusgrunden. Det er to store opgaver, som jeg glæder mig meget til at være med til at løfte, siger Jesper Larsen. 

Baggrunden for stiftelsen af udviklingsselskabet er en fælles vision om udvikling af Holstebro som dynamo for hele Nordvestjylland. Og den vision ligger lige til højrebenet, mener Jesper Larsen: 

– Holstebro er allerede en dynamisk og levende by med et rigt kultur- og erhvervsliv, men også en by med et stort udviklingspotentiale. Min opgave er at være med til at få sat yderligere skub i den udvikling og tiltrække nye investorer.

Jesper Larsen vil anvende hovedparten af sin tid i Holstebro Udvikling, men fortsætter efter fælles overensstemmelse sit arbejde i Property Partners på nedsat niveau. Både selskabets bestyrelse og Jesper Larsen har vurderet, at det på nuværende tidspunkt kan skabe synergi og være en styrke for alle parter. 

 

Fakta:  Holstebro Udvikling P/S

Selskabet ’Holstebro Udvikling P/S’ er dannet af Færchfonden og Holstebro Kommune i foråret 2018. Selskabets formål er at fremme og realisere byudviklingsprojekter i Holstebro Kommune. Parterne skyder hver en årlig arbejdskapital på 2 millioner kr. ind i selskabet over de næste 4 år.

Der er tale om et såkaldt non-profit-selskab, hvor eventuelle overskud fra grund- og ejendomssalg skal blive i selskabet og anvendes til mere byudvikling. Bestyrelsen består af Annemette Færch, bestyrelsesformand, H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune, Jens Kristian Hedegaard, byrådsmedlem i Holstebro Kommune, Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen og Ole Bridal, adm. direktør i Færchfonden.

Læs også Herning Centret sættes til salg – Jesper Larsen bistår ejerne

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder